hjemme-født, part. adj. (nu især bibl. (se bet. 1.2) hjem-; nu næppe br.: -fød, best. f. og flt. -fød(d)e. DL. 6–17–8. Suhm.Hist.II.444). (ænyd. hiem(me)fød(t), æda. hema (hemæ, hæmmæ) fød (føt, føddær); jf. -baaren, -fødning) 1) født i ens hjem (1) (mods. købt).    1.1) (nu l. br.) om kvæg olgn.: født, opdrættet hjemme (i gaarden, bedriften; jf. -baaren). De Heste og Stude, som han sælger hvert Aar, ere ikke alle hiemmefødte. VSO. MO. D&H. (dersom) den, som kiender sig ved Fæet, siger det at være sit hiemføde. DL.6–17–8(efter JyLov.2.105).    1.2) (bibl.) om slave, tyende: født i ens hjem; født af ens egne slaver. et hjemfødt Barn og den, som er kjøbt for Penge af hver Fremmed. 1Mos.17.12. Jeg kjøbte Tjenere og Tjenestepiger, og jeg havde hjemfødt Tyende. Præd.2.7. 2)  født og opvokset paa et sted, i et land; indfødt (undertiden m. bibet.: indskrænket, naiv; jf. -fødning 2); ogs.: hjemmehørende. (han er) hjemmefødt her i Byen. Sibb.II.36. en rigtig hjemmefødt Londoner, der aldrig . . har forladt Hovedstaden. Drachm.DJ.II.190. Det danske Folk er hjemmefødt i Danmark. Arup. Rids af Danmarks Historie.(1921).5. (Harald haarfager) broutede af at have overvundet nogle hiemfødde Bønder. Suhm.Hist.II.444. en indenlandsk og hjemfødt Krigskarl. Grundtv.Saxo.I.275. *Spørger du Røsten, | Hjemfødt i Østen . . | Røsten dig svarer . .: | “Din Frelser er jeg.” sa.SS.IV.11. 3)  overf.: skabt, udviklet i hjemlandet (original, med hjemlandsk særpræg, uden paavirkning udefra; jf. -groet 2). *Kong Christian kom, og han paa Stand | Sit ædle Hoved ryster: | “Mon os paa hjemmefødt Forstand | I vore Dale brøster?” PMøll.I.35. et hjemmefødt, dansk Lystspil. Hrz.XIII.198. Rubens's Kunst er ikke i samme Grad som Rembrandts hjemmefødt og personlig. Brandes.XI.246. det tilsyneladende ubetinget Hjemfødte (Brandes.I.27: Hjemmefødte) her i Norden, de islandske Sagaer. Brandes.Holberg.(1884).35.