hjemme-groet, part. adj. († hjem-. LTid.1754.257). 1) (nu især dial.) om plante: vokset, avlet paa ens egen jord ell. i hjemlandet (jf. -vokset). Moth.G266. VSO. MO. OrdbS.(sjæll.). 2) (, l. br.) overf.: d. s. s. -født 3. *Hand (dvs.: P.Syv) ved sin store flid sit føde-land besøgte, | Oc tenckte hiemme groed var ogsaa verdt at see. Sort.(DSt.1909.41). Stjernetydning og Læren om godt og ondt vandrede da ud fra deres Hjemsted Babylon og Persien (og) indgik de mest forskelligartede Forbindelser med de paa hvert Sted hjemmegroede Indtryk. TroelsL.XIII.34. det danske hjemmegroede Aandsliv. AFriis. BD.II.38.