kandisere, v. [kandiˈse^?rə] (nu næppe br. kandere. Reiser.II.377. Tode.KD. 163. *Viindruer og søde Oranger, | Baade med Sukker candeert, og ej. Weyse.(AP Berggreen. Weyse's Biographie.(1876).139). Meyer). -ede ell. (sj.) -te (jf. Moth.K34). vbs. -ing (Syltebog.(1800).67. Sal.X.864) ell. (l. br.) Kandisation (Meyer). (efter ty. kandieren, fr. candir, ital. candire, til Kandis (Kandi); jf. holl. kandiliseeren; især fagl. og oftest i perf. part. (brugt som adj.)) overtrække med et lag sukker i krystallinsk form (jf. forsukre samt glasere 2). Moth.¹K49. candiserede Frugter. Biehl.DQ.III.178. en pragtfuld Æske med kandiserede Aprikoser. Esm.I. 183. VareL.²390.    uegl. ell. i sammenligning, om rimfrost. Balkonens af Rimfrosten kandiserede Rækværk.Schand.AE.153. Gjel. R.101.    overf.: gøre behageligere; forsøde; indsukre. Disse praktiske Regler bleve kandiserede med noget Mystik og kaldtes saa Religion. Goldschm.V.339. Hvert Offer skal saltes! Saaledes med Den, der skal offres: Forhaanelsen og Forfølgelsen som gaaer forud er Saltet. Den, der ikke skal offres, han forsukkres (candiseres) derimod i Verdslighedens Godt-Godt.Kierk. P.VIII1.237. Livets raa Frugt forelaa her (dvs.: i ligtalerne) forsigtigt tørret og religiøst kandiseret, ikke blot velsmagende i Øjeblikket, men egnet til som lutherske Mindegodter at tages hjem med. TroelsL.XIV. 202. Det gaar Dagen lang med “Ejnarmand” og “Ademor”; men Smilene, der akkompagnerer denne kandiserede Tiltale, gemmer som oftest bitre Mandler i Mundvigene. Wied.Da.106.