forsukre, v. [fωrˈsogrə] -ede. (ænyd. d. s. (i bet. 2); jf. ty. verzuckern samt VI. for- 6.1) 1) (fagl., l. br.) tilberede ell. overdrage m. sukker; indsukre (jf. glasere, kandisere). Moth.S919. syltede og forsukrede Ribs. BerLiisb.GD.163. 2) † overf.    2.1) m. tings-obj.: gøre behageligere; forsøde (2). (han) forsukrer sin Tale med Venlighed. Hørn.Moral.I.48. *Den lange Tid, i hvilken hand | Har levet hen i Ægtestand . . | Hans Liv forsukkret haver. Graah.PT.I. 303. Biehl. Den forelskede Ven.(1765).8.    2.2) m. person-obj.: stemme mildere; formilde. Konen hun vilde forsuckre Manden med eet Faunetag. Phønixb.TC.II.Nr.11.1.  vbs. -ing (Amberg.(1810). se ogs. ndf.).    3 omdanne til sukker. Jeg har noget Syltetøj staaende, der er 2 Aar gammelt. Det er stærkt forsukret. JyllP.3/7 1939.7.sp.4. 1863 .. Forsukring af melasse ved osmose opfindes. PolTeknHv.204. jf. Forsukrings-temperatur Forsukringstemperaturen . Sal.2 I.522(om alkoholfremstilling ).