I. Muldvarp, en. [ˈmulˌvɐr̥b] (nu næppe br. -varpe. Cit.1740.(DSaml.IV.85). vAph. Nath.V.428. – dial. -(h)valp. JCSteen.Hauge- Kunsten.(1795).180. JVJens.NH.69. UnivBl. I.379(nordsjæll.). Feilb. Dania.IX.28. Aarb LollF.1931.147; om andre former se Feilb.). flt. -e ell. (nu især dial.) -er (Es.2.20(Chr.VI). Holb.MFbl.57. HaveD.(1762).143. Grundtv. PS.VII.56. NisPet.SG.264. OrdbS.(sjæll.). jf. Feilb.). (glda. mulworp (3Mos.11.30 (GldaBib.)), -uærp (Postil.156), æda. muldwarp (AM.), fsv. muldwarper, eng. (dial.) mouldwarp, (m)nt. mullwarp; 1. led er I. Muld, 2. led vistnok besl. m. værpe, kaste; jf. sv. mullvad, ty. maulwurf samt eng. mole (jf. Molskind), mnt. mol, mul; sml. KNyrop.SVS.44f.) 1) dyr af insektæderfamilien Talpidæ; især om arten Talpa europæa L. (alm. muldvarp) (der lever i huler og gange under jordens overflade). En Fisk befinder sig best under Vandet, en Muldvarp best under Jorden. Holb.MTkr.571. *Muldvarpen, gnavende i Jordens sorte Skiød . . | Den nøyes med sit Muld. Ew.(1914).I.178. *Den Muldvarp kravler i dyben Muld, | Hvor Snuden den kan bunde. PMøll.I.17. Bødt.218. Spärck.ND.277.   (jf. bet. 3) billedl. ell. i sammenligning. Som en Muldvarp vil jeg rode omkring hernede (dvs.: i mit underjordiske skjul), vogte mig for Dagslys og Mennesker. Blich.(1920).XI. 187. Før Sol staaer op, skal jeg have gjennemrodet den lukte Morderhule som en Muldvarp. Ing.EF.II.153. mandens intelligens er tit en muldvarp, der går i dybden og blir borte for sig selv, mens livet går hen oven over. Hjortø.TO.22.   i udtr., der sigter til dyrets (tidligere formodede) blindhed (ell. meget svage syn). vi Europæer . . see med Muldvarpens Øyne i mange Ting. LTid.1737.334. han er i slægt med muldvarpen, (nu næppe br.) han ser daarligt, bruger ikke sine øjne godt. Moth.M164. VSO. ude er man som en los, hjemme som en muldvarp, se I. Los 1. nu især i forb. (saa) blind som en muldvarp, se u. blind 1.1. 2) (fagl.) skind ell. pelsværk af muldvarp (1). kraven var af ægte muldvarp ┆    som præd. ell. appos., m. overgang til anv. som adj.; om klæde, stof; ogs. om et stofs graalige farve. Silketøjer: . . lys marine, mørk marine, mulvarp, mørkerød. NatTid. ²⁸/₈1923.Aft.2.sp.5. 3) (jf. bet. 1 slutn.; talespr., l. br.) som spøg. personbetegnelse, især om en svagsynet, lyssky, hemmelighedsfuld ell. kortsynet person. (han er) ingen Muldvarpe i Religions Sager. Cit.1740.(DSaml. IV.85). han er stedse en Muldvarp, for saavidt det angaaer hans egen Person, men han betragter andres Feil med Falke-Øine. Biehl.(Skuesp.VI.199). En svensk Museumsmand er ikke som i andre Lande en nærsynet Muldvarp, en verdensfremmed Særling. Pol.⁵/₃1928.8.sp.1. jf. Blækspr.1910.36.   (soldat.) spøg. betegnelse for ingeniørsoldat. Dania.III.75.   (sml. II. muldvarpe 2 samt Muldvarpearbejde) person, der listigt og hemmeligt søger at skade, modarbejder ell. undergraver nogen ell. noget. D&H. Muldvarpene var altsaa allerede i Virksomhed – han kendte Arbejdsmaaden – men han var rede til at tage imod dem. Aldrig skulde det lykkes . . at snigløbe ham. Tandr.K.52.