Spring til indhold

Alle ordbøger

Moderne dansk 1950-
Moderne dansk 1950-
Nyere dansk 1700-1950
Nyere dansk 1700-1950
Ældre dansk 1100-1700
Ældre dansk 1100-1700
Klassiske sprog
Klassiske sprog
Paakrav
Paa-krav, et. (< MO.; jf. -fordring og -æskelse (u. -æske); især jur. ell. hos sprogrensere, ofte anv. i st. f. Anfordring) vbs. til -kræve: forlangende; krav. HjælpeO. Laboratoriet har efter Paakrav af Domstolene . . at undersøge (de) indsendte Levnetsmidler. MøensAvis.6/41891. 1.sp.2. Forsømmer nogen Partreder efter Paakrav at betale sit Bidrag. LovNr.561/4 1892.§17. disse Ejendomme skulle være undtagne og aldeles fri for alle kongelige Paakrav. DanmRigHist.I.550. Den længstlevende (skal) beholde det hele Bo uskiftet og udelt, uden noget som helst Paakrav fra den førstafdødes Arvingers Side. Jur Formularbog.5143. Paakrav vil sige, at Sælgeren retter en Anmodning til Køberen om at betale, eller at Køberen retter en Anmodning til Sælgeren om at levere. Lærebog i Handels-Teknik.(1925).64.
Rapportér et problemfra Ordbog over det danske Sprog, bind 16, udkommet 1936.
Retstavning og tegnsætning er bevaret fra den originale tekst og kan være forskellig fra gældende retskrivning

I andre ordbøger

I andre opslag