pjæve, v. [ˈpcæ·və] -ede. (jf. dial. pjave i sa. bet. (Feilb.), nordfris. (laant fra da.) pjæue, klynke, der muligvis er sa. ord som ænyd. pave, skrige som en paafugl, nt. pauen, til nt. pau, hty. pfau (se I. Paa); sml. pjævre; jf. Pjævs; især dial.) (smaa)græde; klynke; flæbe. Moth.P90. VSO.V.P78. MDL. 410. Til sidst lo han med Graad i Stemmen for at vise sig munter, for det var jo dumt af en Sømand at pjæve. KnudAnd. Brænding.(1927).25. han (begyndte) at græde . . Hvad Pokker pjæver du for, dit Fjols? Bers.G.91. Feilb.(u. pjæbe). Esp.463. Brenderup.§54.