II. skak, adj. [sgag] intk. og adv. -t (Moth.S226. VSO. MO.) ell. d. s. (Tonning. NorskFlora.(1773).14. Feilb. jf. ndf. sp. 171⁵³ og 172⁵; spec. som adv.: Moth.S227. JJuel.36. Slange.ChrIV.383.1141. jf.: den nederste Kant lidt skak tilhuggen paa den bageste Side. Andres.Klitf.307). (ænyd. d. s. (bl. a. i forb. paa skak ell. skakke), sv. (dial.) skack, no. skakk, oldn. skakkr; sideform til III. skank; jf. IV. skakke   i bet. 2 kan foreligge særlige intk.-former af adj. (ved formen skakke en gl. dat. ent.; jf. no. dial. paa skakko (skokko)); muligvis er formerne dog egl. subst., afl. af adj. og svarende til oldn. skakkr, skæv stilling (bl. a. i forb. í skakk), og oldn. skakki, forskel, afvigelse ml. to ulige (store) ting, no. dial. skakke, skakka, skæv stilling ell. retning   udtr. (sidde med, lægge osv.) hovedet paa skakke i det mindste delvis fra norsk (i slutn. af 19. aarh.; jf. S&B.; endnu ikke i MO., Holst.R. ell. SvGrundtv.)) 1) (nu vist kun dial.) i al alm.: som danner en spids ell. stump (ikke ret) vinkel i forhold til en vis flade ell. linie, især den vandrette ell. lodrette; skraa; hældende; skæv. Den Side mod Søen er stejl og høj, men den mod Landet skakkere og bedre at komme op paa. Reiser.V.11. Tvær-Lægter, som slaaes skak paa Sparrerne. OeconJourn.1757.243. ved Grunden af (støvknapperne) ere smaae, skakke, og med en liden Klappe bedekte Aabninger. Rottbøll.BotanikensNytte.(1771).35. *med Karm at age (over graven) | Var ikke let, thi skak fremragede Brinken paa begge | Sider. Wilst.Il.XII.v.54. Sædet er saa skakt. VSO. Brættet ligger skakt. MO. jf.: et mønster i strømper kaldtes skak (dvs.: skraat stribet), et andet dobbelt skak (dvs.: med en række ensrettede vinkler). UfF.(Sjæll.). 2) i forb. m. præp.    2.1) (dial.) i forb. (sætte) i skak, skraat; paa skraa. MDL.    2.2) i forb. paa skak(ke), paa skraa; skraat. i den øverste Deel (af skjoldet) staar en rød Bielke paa skak. LTid.1724.261. Høysg.S.296. (ageren) bør pløyes, saa Furerne kan komme . . paa skak, til Vandets Afløb. JPPrahl.AC.27. Hullerne (i skaksyning) kom til at staa paa skak . . for hverandre. Tidsskr.f.Kunstindustri.1898.86. Feilb.   i rigsspr. nu ( ell. spøg.) vist kun m. h. t. hovedstilling (hældning til siden), især om person: (sidde) med hovedet ell. have, holde, lægge, sætte hovedet paa skakke ell. (sjældnere) paa skak (RSchmidt. MD.167. Gjel.Br.27. Søiberg.HK.158) olgn. Kandidaten . . gik ind (i stuen), med Hovedet paa Skakke. Bang.L.381. JakKnu.G.202. Vildhesten nærmede sig med Hovedet lagt klogt paa Skakke og de store Øren . . lagt lyttende frem. JVJens.Br.238. Jeg har gule Ærter i Dag! siger Kaja med Hovedet paa Skakke. MartinAHans.NO.237.