IV. skakke, v. [ˈsgagə] -ede. vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s., sv. dial. skakka, no. skakke, oldn. skakka (i bet.: gøre (et forhold) ulige); af II. skak; jf. skakket; nu næsten kun dial.) 1) frembringe en skraa flade, linie olgn.    1.1) (jf. bet. 2) give (noget) en skraa flade ved afskæring, afgravning af en jordvold olgn.; afskraa (I). (ofte i forb. skakke af). Moth.S227. Jorden for Grøften (skal) skakkes ligesom en jevn Bakke, op eller og ned ad. OeconJourn.1757.218. Grundtv.HV. I.299. VSO. MO. Feilb.   skakke ind, bringe til at skraane indad. jf. Rietz.577 (skaansk) samt indskakke VSO.III.115. MO.I.1103.    1.2) m. videre anv., bl. a. m. bet.: bringe i hældende, ludende stilling; m. h. t. hovedet: lægge paa skakke. (hunden) løftede . . Ørene og skakkede Hovedet for bedre at kunne opfatte, hvad det var, han sagde til den. Madelung.GM.180. jf.: *om Slot og Pyramide skakker (eng. orig.: do slope) Toppen | mod deres Grundvold. VØsterberg.M.131.   føre noget (ell. sig selv) af sted i en skraa retning. Moth.S227. UfF.(Langeland). spec. (jf. fynsk skakharve): harve paa skraa (i forhold til pløjeretningen). Aakj.SV.VIII.98. Feilb. jf.: (Kinas) Rangeren af Embedsmændene, med de mangfoldige hinanden skakkende (dvs.: krydsende?) Stillinger og Indberetninger. Grundtv.HV.III.163. 2) intr. skakke ell. (refl.) skakke sig (OeconJourn.1757.219), skraane; gaa skraat ned. Siden af Bakken, som skakkede ned mod Stridspladsen, var besat med Fiendens Bagtropper. Mall. SgH.359. *Jeg gik paa Stien ene, hvor den skakker mod Øst. FJHans.PS.II.297. UfF. (Langeland).