VI. Skraa, et (i bet. 1.2: VSO. i bet. 2: Moth.S339. VSO. Glahder.Retskr.) ell. (l. br.) en (i bet. 2: Scheller.MarO.); oftest uden art. [sgrå^?] (ænyd. d. s. (i ssg. schraaestøcke. Kalk.III.820), no. d. s., sv. skrå; fra mnt. schrat (nt. schra(a)d), afskaaret stykke, til mnt. schraden (se X. skraa); sa. ord foreligger i IV-V. Skraa; besl. m. II-III. Skrot) 1) (jf. III. Skrot 1.1) om (afhugget) stykke metal.    1.1) (jf. Skraa-jærn (4), -mejsel (2), -staal; smed.) om metalstykker, som hugges af under smedning. Sal.²XVI.858.    1.2) (nu næppe i rigsspr.) (afhugget) stykke jærn, hvis størrelse svarer til størrelsen af den hestesko, som skal smedes deraf. MilTeknO. VSO. 2) (jf. Kartæske og III. Skrot 2; ⚔, foræld.) ammunition til kanoner, bestaaende af jærnstumper, søm, (smaa)sten olgn. ell. (jf. Rundskraa samt: Kugleskraa. SMich. Dø.29) mindre kugler, som indesluttedes i en beholder olgn. Moth.S339. *et stykke Skraa toog ham hans Hætte bort. LThura.Hans Rostgaard.(1726).96. Kanoner ladede med Skraa begyndte at spille. FrHamm.Adel.IV. 289. *Stangkugler fór og Knipler og Skraa og Søm og sligt. Drachm.PT.88. Scheller. MarO. jf. bet. 1: I Slaget manglede han Kugler og Skraae; men han var ikke raadvild; han lod skiere engelsk Tin i Skraae og lagde for Canonerne. Mall.SgH.328. billedl.: de Fruentimmer, som Munden aldrig staar stille paa, og som skyder med Skraae blant deres Næste, saa det runger efter. Kom Grønneg.III.71.