Sæde-byg, en ell. et. (ænyd. d. s.; jf. -korn 2) saabyg. VSO. MO. LandbO.IV.521. gl. bonderaad: hent sæderug hos din nabo, men sædebyg langt borte. PSyv.II.10. Mau.8087. Frem.DN.258. UfF.