Sær-maal, et. spec. (jf. -sprog; hos sprogrensere) om særlig form af et sprog, der tales af en bestemt gruppe mennesker (dialekt, klassesprog osv.). det saakaldte Flamske er i Grunden kun et Særmaal (Brandes.UdenlandskeEgne.(1893).103: en Dialekt), man med Magt vil gøre til Skriftsprog. Brandes. XI.224. KLars.Soldatspr.1.