Sætning, en. [ˈsædneɳ] flt. -er. (ænyd. d. s. i bet. 1.6 og 2.1, oldn. setning (setningr); vbs. til II. sætte; til dels som gengivelse af ty. satz, jf. Sats; sml. I. Sæt, Sættelse) 1) det at sætte, anbringe noget paa et sted; anbringelse; placering. Moth.S152. især i flg. anv.:    1.1) (flyv.) til II. sætte 6.5: det at gaa ned paa en vandoverflade med en flyvebaad. Sal.²VIII.302.    1.2) (jf. Sats 1) til II. sætte 7.1, om indsætning; dels (farv.) om indsætning af tøj i farvevædske: Manufact. (1872).280.   dels (⚙) om indsætning i ovn; især konkr.: malmmasse, der fyldes paa en højovn; beskikning. Sal.²XIII.34.    1.3)  til II. sætte 10.2, om stramning af rigning, takkelage. Bardenfl.Søm.I.86. Sætning . . af Vant. Scheller.MarO.    1.4) (jf. Sats 2.3; bogtr.) til II. sætte 10.4: sammenstilling af typer til (tryk)sats; virksomhed som sætter. LTid.1745.528. de utallige . . Benævnelser, der hører til Sætning og Trykning. Brandes. VIII.108. Bladet var gaaet til Sætning. Cavling.RS.193. Selmar.³66.    1.5) (gart.) til II. sætte 10.5, om (ud)plantning. Fleischer. HB.92. Skalotteløg til Sætning. SorøAmtstid. ³¹/₃1944.11.sp.1.    1.6) til II. sætte 11, om stabling, rejsning; navnlig om bygning, rejsning, opstilling af høje, hegn, brønde, ovne olgn. naar (stakkene) kun sættes ordentlig og holdes i Sætningen stedse høyest i Midten, saa kand de udholde endog store Skyll-Regne. Borreby.PA.42. Steenkisters Sætning og Vedligeholdelse. Cit.1791.(Aarb Frborg.1938.94). Gravning, Sætning og fuldstændig Fuldførelse af en Brønd. Ugeskr.f Retsv.1942.A.253. 2) til II. sætte 14-15, om (resultat af) aandelig virksomhed, om hvad man udformer, bestemmer, fastsætter.    2.1) som vbs.   (nu næppe br.) til II. sætte 14.3-4, om ordføjning (jf. Ordsætning) ell. (jf. bet. 2.4) musikalsk komposition (Bagges.DV.X.324. MusikL.(1801).216).   til II. sætte 15: bestemmelse; fastsættelse. jf.: Seer til, at ikke Nogen giør Eder til Rov ved verdslig Viisdom og tomt Bedragerie, efter Menneskers Sætninger (Chr.VI: skik; 1907: Overlevering). Col.2.8. især (foræld.): vurdering; taksation. Cit.1722.(Vider.III.426). Skifteforvalteren (bør) ved Skifterne . . anslaae Gaarden . . til en viis og for Arvingen taalelig Sum. Er nogen af Vedkommende misfornøiet med Sætningen, da maa han (klage). Forordn.¹⁴/₁₀1773.§9. Ved den nye Sætning, eller Matrikul fra Aar 1793, er Sognet bleven ansat til 1220 Td. 6¹/₄ Skp. boniteret. Aagaard.TL.274. PLaurids.S.V.49.    2.2) (gram.) ord ell. (oftest) sammenstilling af ord, der udtrykker en tanke, fremsat som en selvstændig (ell. uselvstændig, jf. I. Bisætning 2) sproglig enhed; ofte om den saakaldte “fuldstændige” (VilhThoms.Afh.III.460. APhS.XV.74. jf. AaHans.Indl. til nyda.grammatik.(1938). 43) ell. “grammatiske sætning” (jf. smst. 30), bestaaende af et subjekt og et verbum samt event. andre led. (om forsk. definitioner jf. Jesp.(Sal.²XXII.960f.). AaHans. Sætningen.(1933).21ff. sa.Indl.til nyda.grammatik.(1938).28ff. APhS.XV.1ff.). Gottsched. Grundvold.I. (overs.1742).32. Verbet (staar) foran Nominativet . . naar Sætningen begynder med et Adverbium. JBaden.Gram. 191. At Sproget begynder med Sætningen, er aldeles sandt i den Betydning, at det er den stillede Opgave, hvortil Alt sigter og stræber. Madv.S.27. i Stenogrammet staar det, han har sagt, i klart formede Sætninger. HPHanss.T.246. betingende, forestillende, fortællende, fremsættende, indskudt, løs, nøgen, relativ, sammenlignende, sammensat, selvstændig sætning ofl., se betinge 3.2 osv. sammenslyngede sætninger, se sammenslynge. spaltet ell. (sjældnere) kløvet (jf. AaHans. Sætningen.(1933).42), tveformet (Byskov. Da.Sproglære.(1910).122) sætning, ogs. spaltede sætninger osv., (jf. Sætningskløvning, -spaltning) udvidelse af een sætning til to, hvorved et sætningsled fremhæves (fx. fader har sagt det, til: det er fader, der har sagt det). Brøndum-Nielsen.(A GrammaticalMiscellany offered toOttoJespersen. (1930).375). ERehling. Det da.Sprog.(1932). 49.    2.3) (log.) udsagn, der fremsættes som en paastand ell. (især) som et kort, koncist, fyndigt udtryk for erfaring, livsvisdom, en almengyldig lære olgn.; mening; sentens; nu ofte (spec. mat.): læresætning ell. grundsætning (1), maksime; tidligere ogs. om regel, princip, grundsætning (2). Lundhoff.ForstandensBrug.[1742?].48.tvl. Eilsch. Term.36.38. Bevise en Sætning. vAph.(1764). Der skulde holdes en Disputatz for Doctorgraden paa Akademiet . . ved saadanne Leiligheder skulde en af Skoledisciplerne . . træde frem, og opsige de Sætninger, der taledes over. Mall.SgH.591. (de) ere alt for fornuftige til at antage Almuens Sætninger. Tode.ST.II.42. Theatret, dette Beviis paa et Folk af Smag, Sætninger og Levemaade. Nyerup.Levnet.100. den pythagoræiske Sætning. Rask.Br.I.2. Er . . min første Sætning urigtig, saa bliver der ingen Conclusion af. Kierk.VI.219. Sætningen fra hendes Religionsundervisning i Barndommen om, at Fædrenes Synder skulde straffes paa Børnene. Schand.BS.386. almindelig sætning (jf. Almensætning): JSneed.III.56. Hans Bemærkninger vare . . almindelige Sætninger grundede paa Erfaring. Goldschm.Hjl.I.102.    2.4) ♫ afdeling af en musikalsk komposition; nu om de to dele, hver paa 4 takter, hvoraf en periode bestaar; tidligere ogs. om sats (3.2 slutn.) (Meyer.¹535). MusikL.(1801).217. (dur-treklangen) brød . . pludselig af i en mørk, voldsomt afreven Moll-Accord. Der fulgte en kort, heftig Sætning af resolute Toner. Gjel.GD.174. EAbrah.T.64. 3) til II. sætte 16, om frembringelse, dannelse af noget nyt.    3.1) † til II. sætte 16.1, om udgydt masse af fiskeæg; leg (I.3); rogn; ogs. om spæd fiskeyngel. er der ingen Rør eller Siv eller . . Bunter Riis, stryger (legekarpen) sig paa Vand-Bredden eller Grunden, hvorved . . det meeste af Sætningen ofte derover vorder tabt. OecMag.I. 170. JLybecker.Fiskene ogFiskerierne.(1792). 26.29.    3.2) til II. sætte 16.2, om dannelse af plantedele; i ssgr. som Blomster-, Frugt-, Kerne-, Knopsætning. jf. ogs.: De gamle Træer dèr har ikke Nutidens regelmæssige Stammesætning. Fleuron.SK.173.    3.3) til II. sætte 16.3, om afsondringer, dannelser, udviklinger i legemet; i ssgr. som Edder-, Kød-, Raadsætning. 4) til II. sætte 26, om synken, formindskelse, aftagen.    4.1) til II. sætte 26.2, om sammensynkning af løse jordmasser, fyld olgn.; ogs. om det forhold, at en (ny)bygnings fundament, murværk ell. træværk trykkes sammen, bøjer sig ell. synker. Klittens Sætning (Sammensynkning) er ubetydelig . . man kan antage ¹/₂₄ af Høiden. Andres.Klitf.306. (trappetrin) bør ikke indmures, før Murene har sat sig, da Sætningerne kan knække dem. Suenson.B.III.319. for saa vidt muligt at undgaa senere Sætninger (bør der) kun anvendes god, grusagtig Fyld. DSB.Banebygn.(1937).127.    4.2) † til II. sætte 26.3: bundfald i vædske. Moth.S152.    4.3) til II. sætte 26.4-5, om aftagen, standsning; i ssgr. som Kronsætning. 5) som udtr. for bevægelse.    5.1)  til II. sætte 29.1, om en saadan duvning af et skib, at forenden sænkes. OpfB.¹II.512. SkibsbygnK.13.    5.2)  til II. sætte 30.4: den retning, hvori strøm i havet bevæger sig (og fører, forsætter et skib); strømsætning. Sø Lex.(1808).123. (man) kan da styre op mod den engelske Kyst; men derfor maa man dog nøie paapasse Strømmens Sætning. Archiv Søvæsen.I.217. Scheller.MarO.