tilbage-skære, v. [-ˌsgæ^?rə] vbs. -ing. (især som vbs. ell. i perf. part.). 1) [2.3] (jf. -snit, -sætning 1; gart.) m. h. t. plante(s grene): beskære stærkt; skære (IV.30) tilbage. det vilde Modertræ af Greve A. V. Moltkes Pære . . blev omplantet og tilbageskaaret i 1850. Bredsted.Pom.I.3. HavebrL.⁴II.123. 2) [1] (jf. Skæring 4 samt Ind- (1.2), Sideskæring; landmaaling.) som vbs., om maade at fastlægge et punkt, hvorved der fra punktet sigtes tilbage mod tre (ell. flere) fastlagte punkter. Sal.²XXIII.740.