Skæring, en. [sgæ·reɳ] (nu kun dial. Skærning. Tode.ST.II.72. BornhOS. jf. u. Indskæring). flt. -er. (ænyd. d. s. (i bet. 3 samt i ssgr. til bet. 1 som tørveskiæring); vbs. til IV. skære; jf. II. Skær, Skærelse, Skæreri; nu navnlig  og fagl., jf.: “Skæren, Skæring . . det sidste sieldnere.” MO.) især i flg. anv.: 1) til IV. skære 1-3: det at snitte i ell. afskære, overskære noget. naar man skiær den i Stykker, bliver af hvert Stykke et fuldkommet Dyr. (Heraf følger) at dette Dyr, Polypus . . maa være sammensatt af utallige andre smaa Polypis, hvilke ved Skiæringen løses fra hinanden. Holb.Ep.I.399. Skæring (af metaller) adskiller sig fra Klipning derved, at der kun er én Æg virksom. Wagn.Tekn.176. Autogen Skæring (Flammeskæring). Hannover.Tekn.287. om savning, skærearbejde (1). BornhHaandvEr.79. jf.: Baandsav-, Rundsavskæring. FagOSnedk.   om (forberedende) behandling ved snit, over-, udskæring. Ostemassens Skæring, der . . paabegyndes . . efter Sammenløbningens Indtræden, udføres nogle Steder med en stor, langskaftet Ostekniv af Træ. LandmB.II.481. (garv.) skavning. VareL.⁴529.   til IV. skære 3.3-4, m. h. t. tørv olgn. den Forsigtighed, Tørvemosernes retteste Behandling kand udfordre for (dvs.: før), ved, og efter Skiæringen. OecMag.VI.288. Skæring af Græstørv. Landb O.IV.259.   billedl.; fx. til IV. skære 1.1 slutn., i ssg. Kursskæring (dvs.: det at skære paa kurserne). HGreen.Krigen ogKurserne.(1919). 346. 2) til IV. skære (4-)5, om forfærdigelse, tildannelse ved af- ell. udskæring. Det meste Børne- og mindre Fodtøj blev lavet af de Stykker, der blev til Rest efter Skæringerne til Fodtøj til Voksne. Den gl.By.1930-31.51. jf. Sejlskæring. Fisker.SøO.109. Scheller. MarO.48.   navnlig om kunstfærdig udskæring, især billedskæring; ogs. (l. br. i al alm. spr.) om de udskaarne mønstre, billeder ell. genstande. Skæring eller Cicelering (ved guld- og sølvarbejde). OpfB.²II.408. et Mangletræ, der i Stedet for Skæringer . . har brogede Plantedekorationer. FortNut.IX.115. De øvrige Snitværker (har) været henført til et Køge-Værksted . . Det har ogsaa leveret Skæringer til andre sjællandske Kirker, saaledes Prælatsædet i og Monstransskabet fra Store Hedinge. AarbTurist.1939.149. 3) (nu sj.) til IV. skære 6: operation. Silchmüller. Ædende-Saar.(1769).86. Vandbrok (hæves) ved Skiærning. Tode.ST.II.72.   kastration af husdyr. Cit.1833.(Vider. I.389). 4) til IV. skære 7 og 14; fx. til IV. skære 7.3, om det at en ende føres gennem en blok (VSO.) ell. om kædeskæring. Bl&T.   især om det forhold, at linier skærer, krydser hinanden, at flader berører hinanden (S&B.); ogs. om det sted, hvor linier, flader mødes. Ribe Domkirke (har) et Særkende i den betydelige Kuppel over Skæringen af Tvær- og Langskibet. JLange. I.5. næsset imellem de to åers skæring. AOlr.DH.I.199. Det allerbedste . . er selvfølgelig at afskaffe alle Skæringer i Niveau af Vej og Jernbane. Pol.²/₁₁1938.12.sp.2.   (l. br.) om indskæring (2.3). Fjordens skøntformede S, der . . med sine dybblaa Strømskæringer fortsætter ind i Norets spejlblanke Flade. AchtonFriis.DSØ.I.24.