II. tretten, num. [ˈtr̥ɐ̤d(ə)n] (ænyd. glda. t(h)retten, tret(t)an, æda. thræt(t)an ofl. (DGL.V.104.210.VIII.356), sv. tretton, no. tretten, oldn. þrettán, ty. dreizehn, holl. dertien, eng. thirteen; af II. tre; jf. fjorten og II. ti) (den talværdi, der svarer til) tallet 13. 1) i al alm. Ismael, hans Søn, var tretten Aar gammel. 1Mos.17.25. *tretten Helveder. Wess.60. Jørgen var tolv Aar . . med Uvilje saa han frem til den triste Dag . . da han skulde blive Tretten. KNordent. JL.I.171.   ved angivelse af klokkeslæt (tidligere og endnu alm. i talespr.: 1 (em.)). Klokken var tretten, som det hed efter det splinternye System. JacPaludan.UR.338. Buchh.DM.10.   (jf. bet. 2) i udtryk for et (if. gl. tro) uheldigt, ildevarslende tal. tretten er intet godt Tal. Ing.EM.II.164. Tretten, veed Du, er ikke blot et ulige men et ilde berygtet Tal. Grundtv.E.177. Sal.²XXIII. 735. Feilb. 2) i særlige forb., talem. olgn., ofte (jf. bet. 1 slutn.) med forestilling om noget uheldigt, ildevarslende. Tretten Øre – Alt iberegnet. StormP.(bogtitel.1915). jf. Vogel-Jørg.BO.572. gud hjælpe os alle tretten, se u. hjælpe 1.2. syv-ni-tretten! se II. ni 2. da jeg var pige, da var der piger til, tre i tretten herreder, se I. Pige 1.2. i (spøg.) tælleremse, se u. Torden.   af dem, som der gaar tretten af paa dusinet olgn., anv. paa lign. maade (især forstærkende, spøg.) som tilsvarende udtryk med tolv (se u. Dusin). *Gaar der tretten paa | Et Dusin – I Smaa, | Som iaar fik Ruskasketten paa? Sganarel. IV.89. JacPaludan.UR.217. jf. Vogel-Jørg. BO.²641.   (være) tretten til bords, if. gl. forestillinger ildevarslende (varsel om dødsfald). nu har vi da tretten. Naar vi sætte dem alle om eet Bord, saa døer den ene inden Aaret er omme. Heib.KS.25. Hrz.D. II.179. Bang. (Mindebogen.1935.50). Bergstedt.A.107. Feilb.   de fordømte tretten, (l. br.) spil, hvorved det gælder om at lægge fire terninger saaledes, at øjnene tilsammen giver tallet 13. Cit.1937.(OrdbS.).