II. fjorten, num. [ˈfjo(·)r- d(ə)n] fjỏrten. Høysg.AG.143. (æda. fiurtan, fyrtan, fiughærtæn ofl., oldn. fjórtán, eng. fourteen, ty. vierzehn, got. fidwortaíhun; opr. smsat. af fire og ti) tallet 14. *Ham fulgte fiorten hundrede Mand. Storm.SD. 143. *paa næste Fredag | Er jeg fjorten Aar. Bøgh.D.II.79. “hvor gammel er han?” – “han fylder fjorten (dvs.: aar) i september.” ┆ et hundrede og fjorten ┆ fjorten tusinde, millioner ┆ Jeg har self eengang gaaet paa Frierie, men kunde i fiorten Dage icke hitte paa hvad jeg skulle sige. Holb. Kandst.I.3. PMøll.I.102. jf. u. Dag 2.1. sml.: En Fjortendagstid senere. VilhRasm. BB.I.75.   i ssgr., fx. fjorten-aarig, -aars, (l. br.) -daglig (Larsen.), -dagsblad (-skrift osv.). om et stort antal (jf. bl.a. atten S, II. femten S, hundrede og sytten / II. sytten ) fjorten Gange at have gjort sig skyldig er Barneværk. Kierk.(se u. Barneværk ). Feilb.I.250b,18. *fjorten Hverv paa samme Tid. 1925.(se u. I. Knag 7 ).