tørne, v. [ˈtørnə, ogs. ˈtö·rnə] -ede. vbs. -ing (s. d.) ell. † -else (Moth.T265. VSO.), jf. Tørn. (ænyd. d. s., sv. törna, no. tørne; fra eng. turn, vende osv. (meng. turnen, oeng. turnian, tyrnan), holl. tornen, mnt. tornen (törnen), standse (fx. en hest), tøjle, fr. tourner, vende (oldfr. torner), af lat. tornare; jf. sen. oldn. turna, vende (rangturna, vende (noget) forkert, umturna, vende om); besl. m. Tournure, Tur, Turné, I. turnere) 1) (fagl., især ) som udtryk for vending, drejning (af en ting, et hjul olgn.): vende ell. dreje (om ell. rundt); spec. (⚙) m. h. t. motor olgn.: dreje og derved gøre klar til at starte. tørne Maskinen. TeknMarO. de (havde) et Slid med at faa Baadene paa Land, tørnet rundt med Kølen opad og sikret mod Stormene. KnudAnd.HH.99. M. mærkede Trætheden i sine Arme ved ustandselig at skulle tørne Rattet. BMikkels.TF. 120. katten tørnede (dvs.: væltede) spanden. UfF. 2) (jf. bet. 3) som udtryk for standsning af en bevægelse (i en vis retning). at tørne hesten (dvs.: holde den an). Moth.T265. jf.: *Du maa din Vandre-Stav omsider lade tørne. LThura.Poet.331.   nu kun () som udtryk for, at et tov, en kætting olgn. løber ud og stoppes (i sin bevægelse), spec. (med tilknytning til Tørn 1.2) ved at der tages tørn (om en klampe, en spiltromle olgn.); i forb. tørne (et tov osv.) ell. (jf. optørne) tørne op. SøLex.(1808). Harboe.MarO. tørn Braserne! Scheller.MarO. Baghaandsknob (bør) anvendes ved Forhaling, hvor der skal sættes fast eller tørnes i Bøjer og Ringe. Kusk Jens.Søm.14. spec. ved forankring: tørne op (for ankeret, i kæden), (lade et skib) blive stoppet af anker og varp (og svaje op). (vi) drev ind paa Flakket . . lod det daglig Anker falde og tørnet op. JensSør.II.27. Ved Indseilingen (er) der ikke . . Rum nok, at et Skib kan svaie for sit Anker og tørne op, uden at støde. IslKyst.36. *den stadselige Seiler . . | Den tørner op for Ankeret, ret ud for Fiskerleiet. ARecke.P.11. Scheller. MarO. 3) ((uden for bet. 3.3-4) nu spec. ) som udtryk for (haardt, voldsomt) (sammen)-stød, ofte tillige med forestilling om deraf følgende standsning (jf. bet. 2), (følelig) skade olgn.; m. subj., sjældnere (tillige) obj. (se bet. 3.3 slutn.), der betegner de saaledes bevægede ting: støde(s), slaa(s) (haardt) imod noget.    3.1) i al alm. *Skal min Fod end tørne | Midt paa Steen og Tiørne. Stub. 51. naar et Skib, en Baad, etc. støder nogensteds paa eller imod, saa siger man, at det tørner. Robinson.I.217. Noget efter tørnede Vraget. Drachm.STL.238. Naar Baaden tørner i Grunden, springer alle Mand ud, lige mange til hver Side. KuskJens.Søm.263. der . . tørnedes (under rangeringen) saa haardt, at en Vogn blev helt knust. LokomotivT. 1943.49.sp.2.  om (hug)vaaben olgn.: Øxen tørnede i min venstre Anckel ind til Beens. Æreboe.44. *De (dvs.: pile) tørner kuns, og ej | Kan aabne Blodet Vey. Tychon.(KbhSaml. II.150). *om det (dvs.: spydet) tørner kun lidt, paastand dog fælder det Manden. Wilst.Il. XI.v.392.   om fartøj ogs.: berøre landingsstedet, bolværket (idet der lægges til). hva' er det for en Kammerat, I har faaet om Bord hos Jer? Vi svarede slet ikke noget, førend Baaden havde tørnet. Drachm.STL. 318. smst.29.    3.2) m. obj., der betegner den ting, som rammes (som man støder imod). Det var et stort Skib, der tørnede os. Drachm.SS.100. straks Baadene tørnede Grunden og Mændene sprang ud i den hvide Braad for at hale den paa Land, blev der Liv og Røre. Søiberg.L.163. ved Gennemsejling af Oddesundbroen (havde skibet) med Masten . . tørnet Broklappen. Ugeskr.fRetsv. 1946.A.220.    3.3) i særlige forb. m. præp. ell. adv. (om tørne tilbage olgn. se bet. 3.4). jf. bet. 3.1 slutn.: Mændene blev siddende ved Aarerne, indtil Baaden var tørnet til. Søiberg.SK.41.   i forb. m. (i)mod ell. (især tidligere) paa. Moth.T265. *den Søebevandte Mand | Mod Bredden tørned og af Jollen sprang i Land. Tychon.Vers.207. *huul og sørgelig, som Bølgens Lyd, | Der tørner mod en ensom Klippes Fod. Ew.(1914).V.151. (fisken) løsreves af Snoren, og tørnede mod min Ledsagerindes ene Fod. Blich.(1920). XXVIII.106. saa voldsomt tørnede (baaden) mod Bolværket, at en Planke sprang løs i dette. Kofoed-Hansen.KA.I.307. Scheller. MarO. Den 13. Januar . . tørnede et Godstog og et Persontog mod hinanden. LokomotivT. 1942.17.sp.2. om en person(s legemsdel) under (hurtig) gang, ved snublen, fald olgn.: ieg (faldt) ned . . og havde paa en Ligsten, som ieg tørnede imod, nær knuset Næsen. Langebek.Breve.194. hans opsvulmede Fødder tørnede haardt mod Steenbroen. Ing. KE.I.110. (han) tørnede med Ryggen mod den ormstukne Dør . . Fyldningen gik ud. HCAnd.OT.II.168. Folk tørner mod hverandre. Jørg.VF.167. jf.: *Da tørned Skien mod en Kampesteen, | Og Palnatoke faldt. Oehl.P.(1809).17. jf. bet. 3.4 og 5: I det Samme kom Hans tumlende ned . . Han tørnede forover mod Bordet, saa lang han var. Bergs.BR.218. om vaaben olgn.: denne Mængde Skud, som tørnede paa ham (dvs.: en elefant) . . formaaede (ikke) at kaste ham ned. Reiser.IV.200. (spydet) tørner saa stærkt imod Balders Bryst, at han næsten segner i Knæe derved. Ew.(1914).III. 50. Hauch.TV.I.62. uegl.: *mindste Hvirvel-Vind, der os maa tørne paa, | Kand i et Øjeblik vort Haab til Joorden slaa. LThura. SA.155. *En Bane (dvs.: aaben strækning) viser sig . . | Imellem tætte . . Hekke. | Den tørner paa en Bygning og maae vende. Steners.Ode.49. Hun vilde gjærne se at faa Orden i de Tanker og Fornemmelser, der . . tørnede mod hverandre. Schand.BS.386. Inden for Nationen tørner de forskellige Interesser imod hinanden. BerlTid.⁷/₁₁1932.M.6. sp.3. om tilfældigt møde: *Han traf paa Jensen ved et Gadehjørne . . | “Det heldigt er, at jeg paa dig skal tørne.” PalM.AdamH.II. 312.   i forb. m. sammen. Tordenslagene gjenlød saa voldsomt, at det var, som om Bjergene tørnede sammen. Goldschm.Hjl.II. 1154. (pludselig) røg Glasdøren klirrende op . . og efter Døren fulgte en Herre . . Lotte tørnede sammen med ham. Schand.SB.66. Scheller.MarO. billedl., m. h. t. modstridende parter(s meninger) olgn.: ideligt tørnede (vi) sammen i al Venskabelighed. Kofoed-Hansen. L.365. Goldschmidt . . tørnede sammen med det officielle Samfund. Borchsen.FF.II.267. jf.: *Vi snakke smukt hinanden efter Munden, | Og tørne sammen kun med vore Glas. Bødt.D.(1856).69.   (l. br.) m. obj., der betegner den ting, som føres (stødes) imod noget. (de) drejed sig (under slagsmaalet) i sejge . . Vendinger og tørned hinanden opad Døre og Vægge. JPJac.I.233. jf.: *Skipperen . . greb den vægtige Stang . . og stødte den voldsomt, | Tørnende fast, blandt de spraglede Steen. Oehl.PSkr.I.407. især (talespr.) i udtryk som tørne hovedet, panden imod (noget). Schand.SB.141.    3.4) (jf. bet. 4 og 5) i forb. tørne af ell. (nu; især uegl.) tilbage, om hvad der (støder imod noget haardt, urokkeligt og derefter) kastes, slynges tilbage. *Odd og Egg paa Fjendens Vaaben . . | Tørne af paa Helgen-Kaaben. Grundtv.DV.III.335. Oehl.ØS.(1841).120. *Ulykkens . . | Flyvende Pile . . | Tørne tilbage . . fra jordiske | Guders Skjolde. PalM.AP.37. Slagene af et Dusin Trommer tørnede tilbage fra den taarnhøie Triumphbue. Goldschm.(Fra nord. Digtere.(1869).94). (jf. bet. 5) om person: Bonden greb nu fat i Hanken paa Kisten; men da han trak til . . brast den – og . . han tørnede tilbage med Grebet i Haanden. NPWiwel.R.300. 4) (især ) som udtryk for, at en vis (for et hold reglementsmæssigt tidsbestemt) virksomhed, en tørn (2.1), skal finde sted (tage sin begyndelse).    4.1) m. abs. anv.: (begynde at) tage sin tørn (jf. tørne til u. bet. 4.2); ogs.: skifte (med et andet hold) m. h. t. tørn. Kontrolkommissionen, der bestaar af en Officer . . en Underofficer og en menig . . der tørne hver Uge. Bardenfl.Søm.II.243. jeg (vilde) have lagt mig paa Bænken . . for at “slange” til Kl. 2, naar Vagten igen tørner. Kbh.¹/₆1909.1.sp.6.    4.2) i særlige forb. m. adv. (ell. præp.); spec. () som kommando.   tørne ind, (efter tur) begive sig til sin køje; gaa til køjs (ogs.: i seng); spec.: falde i søvn. saa tørnede jeg da ind i Kokkens Køie. Drachm.KK.9. Scheller.MarO. han, der skulde have været paa Dækket ved Vagtskiftet . . havde sovet hele Eftermiddagen, under Diskussionen havde (han) lagt Tøjet og var tørnet ind igen. ASandemose. Klabavtermanden.(1927).47.   tørne til, 1. (jf. bet. 4.1 og Tiltørning) begynde (at tage) sin tørn; begynde at arbejde; træde til. Styrmanden tramper . . hen over Dækket. “Saa tørner vi til!” varsgoer han. Skjoldb.S.191. Klokken fire om Morgenen, naar Afløsningen skal tørne til, saa serveres der Kaffe. CarlSør.S.II.16. Da jeg tredie Dags Morgen tørnede til Arbejdet . . kunde jeg ikke udholde det længer. Buchh.FD.144. uegl.: Saa tørner vi til, Landsmænd (dvs.: begynder at drikke). LCNiels.Historier.(1907). 176. Hele Bopladsen var i denne Nat tørnet til Fest. KnudRasm.SnehyttensSange.(1930). 141. 2. trans.: kalde til arbejde (tørn). tørne Folkene til Arbejde. Scheller.MarO. I det samme blev der slaaet Glas. Regnar (dvs.: baadsmanden) tørnede Folkene til. Knud And.H.131.   tørne ud, (jf. II. rejse 1.2) staa op af køjen (ogs.: af sengen); uegl.: komme i gang, i virksomhed, paa benene; tage fat. “giv mig en Kop Caffe . .”. “Jo, Godmorgen! – Ikke førend De tørner ut!” Dick.SØ.62. De fleeste af Passagererne tørnede ud, jeg forblev rolig nede i Køien. RudBay.EP.III.173. CMøll.PF.134. Tørn ut. Dania.III.110. Hun havde ikke været hjemme siden hun tørnede ud om Morgenen. Pont.MH.154. (vi) haaber, at (fodboldspilleren) kan tørne ud paa Tirsdag igen. Pol.⁶/₆ 1941.6.sp.1. 5) med særlig, især mere tilfældig anv., ved videreudvikling af bet. (1 og) 3(4) ell. 4.2, som udtryk for (tumlende) bevægelse i en vis retning, (pludselig) fremdukken olgn. Veyen ned ad Bakkene (er) saadan at Heste og Slæde meget letteligen kan tørne ned af Veyen . . og ned i Aaen. PNSkovgaard.B.179. da Kreaturet i kolde Efteraarsnætter idelig driver omkring, er det ikke sjeldent at Samme tørner i . . et andet Sogns Sæd. JPhHage.Kbh.sAmt.(1839).187. Storraaen brast tvært over . . og de nedhængende Tømmere af den svære Raa tørnede voldsomt omkring ved Skibets Overhalinger. FCOls.PM.43. han hev Bogen og tørnede ud over Gulvet. “Saa skal da den lede annamme jer!” AndNx.PE.II.232. jf.: *de Schyther selv i Verdens Vinter-Hjørne, | Hos hvilke sielden sees et Soole-Glimt at tørne. LThura.SA.7. jf. III. tone 3.2: nu er vi vores egen Herre . . at sige, hvis ingen af Familien tørner op. KMich.H.181. ASølling. Sømandsliv.(1925).16. over Middag tørnede han . . frem af sig selv. JVJens.J.71. om mulighed, chance olgn. (efter eng. turn up; jf. Vogel-Jørg.BO.418): jeg besluttede . . at gøre et sidste Forsøg paa at sælge (skibet). Jeg laa nu i nogen Tid og ventede paa at noget skulde tørne op. ASølling.Sømandsliv. (1925).84.   jf. bet. 3.3: Den største Ulykke tørnede paa (dvs.: ramte) Øen da Gabriel Marselius ankom. JPaludan.Møen.I.(1822).379.