op-tørne, v. [4.1, 7.1] [-ˌtør'nə] (holl. optornen; nu næppe br.)  om skib: blive stoppet af anker ell. varp (og svaje op); (nu:) tørne op. VSO. Harboe.MarO.   ogs. om tov, kætting olgn., som løber ud og stoppes. VSO.