udskære, v. [ˈuðˌsgæ^?rə] præt. -skar; part. -skaaret ell. (især som fk.) -skaaren (attrib. ved ord i intk. ell. flt.: Nyerup.LittM. 452. Feilb.) ell. (sj.) -skjaaren (Skomageren. (1832).82). vbs. -else (Moth.S428. LTid. 1725.297) ell. (nu) -ing (s. d.) ell. (nu næppe br.) -ning (se Udskæring), jf. Ud-skaar, -skær (II), -skør. (ænyd. glda. d. s.; jf. skære ud u. IV. skære 31) 1) (jf. IV. skære 31.1; især  ell. fagl.) skære en del ud af en helhed.    1.1) i al alm., m. obj., der betegner den del, som udtages. DL.6–1–7 (se I. Tunge 3.1). (han) udskar 6 (læg) for i Bogen. Brandt.CP.124. Indbrudstyveri . . Med en Diamant er udskaaret et Hjørne af Ruden i Verandadør. Politi E.²³/₅1925.3. jf. bet. 1.2: Kalve-Filet (kan) købes udskaaren hos Slagterne. FrkJ.Kogeb. 204. udskære struben, se Strube 1.1.   udskaaren skrift, (ænyd. glda. d. s.; efter lat. charta excisa; foræld.) (halvdel af et) dokument med to enslydende udfærdigelser, delt ved afskæring efter en bølgelinie (til kontrol af delenes opr. sammenhørighed). Holb.NF. (1728).I.216. Sal.²IV.790.   (efter eng. cut out; , især foræld.) uegl., m. h. t. del af en flaade, en konvoj: fraskille og opbringe (ved entring; jf. Sal.V.1141). I Storebelt laa en Nat en Klynge engelske Handelsskibe i Stille og Taage, og man gled ud for at “udskjære” et eller flere Skibe. Goldschm.L.I. 117. Drachm.STL.247. Fra en Konvoj udskar (kaperen) den britiske Brig “The William”. IsakDin.FF.283.    1.2) skære ud i mindre stykker, til fordeling, salg; ogs. m. h. t. de enkelte dele: afskære til fordeling, salg. de hamrede guldet i plader, og udskare det (1871: skare det ud) til traader, at virke iblant det blaa ulden. 2Mos.39.3 (Chr.VI). især m. h. t. kød olgn.: Der serveres kold, udskaaren Flæskesteg. AarbKbhAmt.1938-39. 374. Bekendtgørelse om Mærkning af udskaaret Kød. Bek.Nr.390²⁹/₁₂1944. 2) som udtryk for særlig (skærende) behandling, tildannelse, (ud)formning.    2.1) m. h. t. ting, der (ved indsnit) faar en særlig form, tildannes paa en vis maade (jf. udsnitte); skære (IV.31.2) ud; ogs. m. obj., der betegner det fremkomne resultat (indsnit, mønster olgn.); især i part. udskaaren brugt som adj. Bakken (neden for Frederiksberg slot) . . er udskaaren i Terrasser eller Afsætninger. FThaarup.Da.Havekulturs Hist(1843) 44. m. tings-subj., om strøm: udgrave. en Rende, som Vandet . . havde udskaaret. NaturensV.1913.4.   (haandv.) m. h. t. en ting, især af træ, som er tildannet (skaaren) paa en særlig (dekorativ) maade, især (paa sin flade) er forsynet med (et system, et mønster af) indsnit (udskæringer). Du skal ikke gjøre dig udskaaret Billede eller nogen Lignelse efter det, som er i Himmelen oventil. 2Mos.20.4. de gamle udskaarne Ædelstene. Suhm.V.78. *Der havde tvende unge Syndefulde | Udskaaret deres Navne. Oehl. AV.(1810).115. *et stort Maleri | i udskaaren Egetræesramme. ZakNiels.EM.7. Baud.JB. 98 (se u. Stolpeskab).   (især fagl.) m. h. t. beklædningsgenstand, der (til pynt) er forsynet med et ell. flere indsnit (udskæringer), især i kanten. (kvinderne) bruge guule viit-udskaarne Klæder, at mand deris Legeme desbedre kand see. Pflug.DP.618. (en) Jakke, som var udskaaren nedenfor Knæerne. Ing. EM.III.203. Overstykke . . 2 udskaarne Stiklommer (dvs.: dannede ved gennemskæring af stoffet). PolitiE.Kosterbl.³/₁₀1923.2.sp.1. part. udskaaren, spec. (jf. II. udringe 2) brugt dels om sko olgn. (nu spec.: hvis overlæder ikke gaar op over ell. til vristen). De kongelige Pagers Støvler ere . . ikke meget udskjaarne (dvs.: paa skafterne). Skomageren.(1832).82. de udskaarne Sko paa den højvristede lille Fod. KLars.AH.35. Feilb. dels (jf. nedringe 2, nedskære 2.1) om damekjole, vest olgn.: som har stor (foran spidst nedløbende) halsudringning (udskæring). Hun havde . . helt bare Arme, og den gule Kjole var udskaaren i Halsen. JakKnu.G.147. har (du) lagt Mærke til de udskaarne Bluser, hun gaar med. Tror du, jeg har kunnet faa hende til at lægge blot saa meget som en Smule Tyll over? Pont. A.56. AaseHans.Vr.8. om person (kvinde), der bærer en saadan (udskaaren) kjole: en mørk Kvinde, atlaskklædt, i gult, stærkt udskaaren. Bang.ExcentriskeNoveller.(1885).5.sa.S.124.   (haandarb.) om syning (hvidsøm), hvorved der ved overklipning og udtrækning af traade dannes aabninger, som fyldes med et traadmønster. udskaaren syning, en slags hedebosyning. BerlHaandarb.III.315. perf. part. anv. som subst.: udskaaren, d. s. s. Udskaar 2. Kunstudstill.(1879).216. enkelt (VortHj. III,1.22), dobbelt udskaaret (Tidsskr. f.Kunstindustri.1898.94).   (bot., nu næppe br.) i forb. udskaaret blad olgn., d. s. s. udrandet blad osv. (se u. udrande). CGRafn. Flora.I.69. Drejer.BotTerm.350.    2.2) (jf. IV. skære (ud) 31.4 slutn.; nu næppe br.) m. h. t. sø, sump olgn.: skaffe afløb, afvande (ved en gravet rende). Cit.1720.(AarbFrborg.1911. 82). han (lod) Floden udskiære i adskillige Render. Schousbølle.Saxo.28. For en tredive Aar siden blev en Mose her til Byen udskaaren til Tørveskiær. OeconJourn.1758.343. HCMonrad.Guinea-Kysten.(1822).138.    2.3) (jf. IV. skære (ud) 31.3; nu næppe br.) m. h. t. (menneske ell.) (hus)dyr: gilde; kastrere. (Nursias) Indvaanere lade sig meest bruge til at udskiere Mennisker og Fæe. Pflug.DP.209. ingen Hengster maatte gaae løse paa Marken . . efter Paaske, undtagen de vare udskaarne. Viborg.(PhysBibl.XVIII.267). jf.: Ingen maa lade Uudskaaren Hest løbe løs paa Fælledet efter Paaske. DL.5–12–3. 3) (jf. IV. skære (ud) 31.4; mods. indskære 3; især ) m. h. t. tov(ende): tage (hale) ud af en blok. Udskjære en Ende eller en Løber. Funch.MarO.II.144. Wolfh. MarO.346. at udskære Taljen. Fæstningsart Mat.(1914).5.