Ægge-høne, en. (ogs. Æg-. Langebek.Lex.A42 c. Cit.1761 og senere.(Stedn.X.55). jf. Feilb.). (sml. Æglægger; sj. i rigsspr.) høne, som lægger (især: mange) æg; høne, som holdes for æglægningens skyld; især i forb. som en god æggehøne. Moth.E26. Helt.Poet.176f. S&B. JKamp.DF.81.   ogs. om rugehøne. jf. Stedn.X.55 (bornh.).