Æg-lægger, en. (sj. Ægge-. Hugo And.HK.62). (fagl.) om hunfugle, spec. fjerkræ som ænder, gæs ell. (oftest; jf. Æggehøne) høns: som lægger æg, er i æglægning; ofte i forb. som en god, slet æglægger. tidlige Æglæggere. MøllH.I.69 (om ænder). Udprægede Æglæggere ere . . de fleste mindre (hønse) Racer. VortHj.III, 4.43. AndNx.MJ.I.84 (se u. II. skulke 3.1).   (sj.:) (et) Tegn, der tyder paa gode Æglæggersker, er Hanens Tilnærmelser. Hjemmet.1907.550.sp.3.