BonedBoned, no. forhæng, tæppe; tha vor Herre opgaff sin andh, tha skalff iordæn ok mønstærsæns bonæt reffnæt. Brandt. 246.14; tw skalt gøre tij bonede aff blialt. Gl. D. Bib. 2. Msb. 26.1 (1550: kaartiner); bonæne. sst. v. 6; sst. 36.10; et sydh bonit till borffuerstwen. D. Mag. IV. 320; peripetasma, boned, tapet eller kortyn. Vocab. 1514; Turson, Vocab. 56. Smlgn. isl. búnaƀr, udrustning, udstyrelse og husboned ndf. Vis mere +
BonedBoned, no. en art læsejl (til at fæste på undersiden af sejlet); dolon, fuck, bonnet. M. Pors, De nomencl. 151; supparus, boned eller blinde. Colding, Etymol. 1271; ther wor ild baade ij wor segill, ij wor bomid (bonid?) och ij wor raa (1565). D. Mag. 3. R. II. 84; silcke seyl vaar slagen til raa, oc vnder vaar bonedet blaa. Grundtv., Folkev. III. 310 b; orthiax, bonnet. Steph., Nomencl. 1738. I. 204; lyken skal tilsætte sin bonete. Randrop, Randers March. 20; Comenius, Opladne Dør. § 463; bonnet er et stykke sejl, som sises (ɔ: sejses) med sisingerne til det store sejl, når det drager ikke nok. Moth. Smlgn. Harboe, Marine-Ordb.: bonnet; eng. og sv. bonnet, nt. bonit, (se Sch. u. L. nachtrag.), fr. bonnet; jvfr. Hovgaard, Nordenskiölds Rejse. 37. 3) ? wii afferritt thennom saa, att wij icke iheller kunde se en leffuindis entin paa kobryggen eller paa bonedin (1565). D. Mag. 3. R. II. 84; ordet er vist læst fejl; måske for boncken, se bunke.Bonedsejl, no. = boned 2); supparus, topsegel, bonetsegel. Colding, Etymol. 1271. Vis mere +