AvgurkeA(v)gurke, no. agurk; huis suer och grøn kaal, augurcker och andet sligt af haffuen vdi forrad kunde were (1639). Kbhvns. Dipl. III. 201; cucumis, augurcker. S. Paulli, Flora Dan. 215 A (t. gurcken, augurcken. sst.); augurcker. Comenius, Opladne Dør. § 125, 566; 1 otting indsylted augurcker. Forordn. 22/11 1671. – en agurcke. Comenius, Orbis pictus. 49. Smlgn. Schütze, Holst. Idiot. I. 52 og Sanders, Wb.: gurke.Agurke, no., se avgurke (I.* 22 a).A(v)gurke, no., se I.* 22 a. Jf æsela.Avgurkekærne, no. i nuv. bet.; hand flyer mig et bref saa stort som een augurcke-kierne. SortS 11. Vis mere +