SlægtingSlægting, no. (fsv släktinge) slægtning: germanus, frende eller slecting. CPV; Voc 15v (u. cognatus); sin neigeste sleygttinge (1539). RdU IV. 10; till en fremmytt mandh, oc icke till neste slectinge (1539). Rsv II. 96. – flt.; ieg haffuer ey andre foreldre eller slectinge. CP II. 378; Rsv* IV. 15; Luk 244 (ovf. II. 660 b22; 1524: slectene); deris slectinge, som sade til gissel vdi Danmarck. VdS 414; arffuinge, slectinge, venner. Hvf VIII. 130; – faar mine børn oc slæctinger alle. HWR 270; kallede dett (ɔ: barnet) Hanns effter enn aff S M's slectinger (1588). KhS3 VI. 380; bebinder slectingerne tilsammen ved maffueskaff oc suogerskaff. VdPb b 1v; – disse slecting i Danmarck vaar aff adelen for hundred aar. HelvC gg 2. Jf sam-, vans.se i sammenhæng Vis mere +