MadskabMadskab, no. i nuv. bet.; cista, madskab, madkiste. Colding, Etymol. 223, 967 (u. repositorium). Om et helt andet ligelydende ord se ndf.se i sammenhæng Vis mere +
MadskabMadskab, no. samfund, fællesskab, kompani; de qvolibet contubernio, danice maatschap (1360). Rosenv., Gl. L. V. 80-82; ij sterlingi de quolibet matscaap. Kbhvns. Dipl. I. 112; ther fore scall fogheden haue fire penninghe aff hwert madscap (1443). sst. I. 178; ther Dyttmer oc Hans Vestfalling atskildes om theres matschab oc staldbrødreschab (1543). Rosenv., Gl. D. II. 136; drauere sckall haffue aff huer madskaff ij alb. (1553). Jydske Saml. II. 139. Ordet er opfattet som udviklet af dsk. madskab (se ovf. u. mad), jvfr. Ihre, Gloss. II. 140; Rosenv., Gl. L. V. 596; men er = nt. matschop, om det end er omdannet under indflydelse af det dsk. ord.Ma(d)skaberi, no. = madskab; exempel paa maskaberi oc selle law, tre købmend gøre maskaberi oc sellelaw oc ligger den første 24 gyldene, den anden 16 gylden, den tredie 40 gylden. Herm. Veyere, Regnebog. m 3 ff; fire giøre it madskaberi, den første skal haffue vdaff vindingen 23 mer end den anden. A. Oelsen, Regnebog n 7; om madskaberi eller selskaffs handel. sst. a 1v; mange af bønderne huse, hæle og fordølge dem og maaske have vel madskaberi med saadanne companer (1612). N. D. Mag. II. 176; convictus, madskaberi. Colding, Etymol. 1454. – ingen mestere maa vnder dennom selffuer oprette eller giøre nogen compagnie eller medscheberie (1624). Kbhvns. Dipl. II. 772.Madskabi, no. = madskaberi; huadt heller Hans Dressell then thid thiente Bernt Dressel eller och vor uti matskabi met hannom (1554). Rosenv., Gl. D. I. 233; skall och ingen af kremmerne haffue mascopie i Tydskland, ey helder att handle met nogen frembit theris pendinge (1559). Kbhvns. Dipl. VI. 133; (1592). sst. II. 465; ingen maa en andens tienere udi tieniste eller maskepi antage (1651). sst. III. 366; Mogens Heynessen, som med hans madskapij, som beseygle wort land Ferøe (1579). N. D. Mag. I. 50; (1588). Hübertz, Aktstk. om århus. I. 219; Secher, Rettertings D. (1595-1604). 343, 345, 346; jeg hafver icke alting saaledes tilfellids med min ven, som med en, jeg kand hafve madskabi med. B. Tott. I. 167. Smlgn. Sch. u. L.: matschoppie; Ordb. o. Gadespr.: maskepi. Madskabibroder, no. fælle, deltager i en forretning; intet han sielf som en madschabiebroder derimod fremblegge vilde ... uanset det vor en maschabiehandel, udi hvilken begge parter hafde giort forlaug och udleg. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 345.Madskabihandel, no. en handel, som drives af flere i fællesskab; når J. B. vil fremlægge sal. Clavs Rytters bøger, deris madschabihandel anrørendis. Secher, Rettertings D. (1595 -1604). 343; saadan maschabihandel och tvistige regenskabstrette ved upartiske kiøbmend bøer at ofverhørres. sst.; 345 (se u. frgd. o.).Madskabisregnskab, no. et regnskab for et fællesskab; som efter at have forklaret de 6 års madschabiesregenskaffer også vilde forklare de tos. Secher, Rettertings D. (1595-1604). 345. Vis mere +