HelsomHelsom, to. 1) sund, karsk; thy at ieg ær skrøueligh tiil mith liff, doch hobbes meg til Gud, thet jegh er helsom tiil myn siel (1474). D. Mag. VI. 124. 2) sund, lægende, gavnlig; aff Israels søners helsome offrelsæ. Gl. D. Bib. 3. Msb. 10.14 (Vulgata: de hostiis salutaribus); er thet tilbørligt oc hilsomt, att wij altijd teg skulle loffue oc tacke. Psalmebb. I. 123; wi giffue samtycke til saadanne heylsom oc salig skickelse. Hvitf. IV. 21; (= helsomelig. Geh. Ark. årsb. II. 27); (1602). Secher, Rettertings D. 348; salutaris, heelesom, lægelig. Colding, Etymol. 1103; Nucleus latinit. 1540; er eet heelsamt vand mod brynde oc alle saar paa tungen. N. M. Aalborg, Lægeb. 137; hand kiender alle træ's og urters heelsom saft. Bording. I. 25. Smlgn. isl. heilsamr og gloss. til Henr. Harpestr. Lb.se i sammenhæng Vis mere +