vrang-troende, part. adj. [II.3.1] (ænyd. d. s.; jf. I-II. -tro og oldn. rangtrúaðr; nu l. br.) som har en afvigende, forkert, vildfarende tro (spec.: sekterisk; kættersk); ogs. (især foræld.): overtroisk. (navnlig i substantivisk anv., om person). (præsten) kaldede dem (dvs.: kalvinisterne) falske Lærere og Vrangtroende. LTid.1747.261. Afguds-Dyrkere (eller) andre Vrangtroende. MFBang.Taler over Aftensangs-Texterne.(1767).521. AErslev. Fremmed Digtning.(1894).94. Det var værre at have Overtro end ingen Tro, den ikketroende kunde bedre vækkes af Ordet end den vrangtroende. Gravl.EP.161.