vidt-kendt, part. adj. (jf. videkendt) kendt videnom, i vide kredse; ogs. (nu næppe br.): stedkendt viden om. JHSmidth.Haver.76. Ingen af de andre gamle latinske salmer er så ofte oversat og så vidtkendt som denne (dvs.: tedeum). Dania.VII.99. Kræmmere og Hesteprangere . . bedede paa det vidtkendte Sted. AchtonFriis.JL.I.369. (nu ikke i rigsspr.) som tilnavn: Hand er mage til Simon vîdt kendt. Moth.V147. Den ved besked ligesom Tomas Vidtkjendt. Krist.Ordspr. nr.449. Feilb.