vibrere, v. [viˈbre^?rə] -ede ell. (nu sj.) -te (Gylb.(1849).V.153). vbs. -ing (i bet. 1: Jesp.Fon.223. i bet. 2.2: Mur Jernbeton.331. TeknLeks.I.595), jf. Vibration. (ty. vibrieren, fr. vibrer, jf. eng. vibrate; optaget fra lat. vibrare) 1) (især  ell. fagl.) være i (især: smaa hurtige, dirrende) svingninger.    1.1) i egl. bet., om (elastisk) legeme. Primon.Lexicon.(1807). *De tvende Advocater stirred paa | Retfærdighedens Vægt, som om de vilde | Udforske Skjæbnen og den Dom, de saae | Paa Tungens Spids vibrerende at spille. PalM.V.444.   om tonegivende legeme, især streng olgn. paa musikinstrument ell. stemmebaand: svinge hurtigt frem og tilbage; være i en urolig svingende, sitrende, bævende bevægelse. ingen Streng var sprunget, ingen vibrerede. HCAnd.BCÆ.I. 281. en Ært paa et vibrerende Trommeskind. VKorfitsen.F.34. jf.: *Hav og Himmel vibrerer som en Banjo. JVJens.JB.56.   om muskel, legemsdel, som ved muskelsammentrækninger sættes i en dirrende bevægelse. En stum Forfærdelse gjennembævede de Tilstedeværende; min Faders Ansigtstræk vibrerede frygteligt. Bagger.I.23. Karen . . besvarede troskyldigt hendes Blik, men der gik en svag Vibreren om hendes Underlæbe. AndNx.M.123. Hendes Næseflige vibrerede. Buchh.UH.123. Min Krop vibrerede, som om jeg stod under et koldt Styrtebad. Soya. FH.137.    1.2) om lyd, tone, musik, sang, som den lyder, naar den frembringes af vibrerende strenge (oftest som vbs. ell. i part. vibrerende). denne vibrerende Stemme. Chievitz.FG.97. hun sang Salmen af fuld Hals og med en følelsesfuld Vibreren paa hver Tone. Schand. F.163. hans tale er vibrerende og stakåndet. VVed.FF.2.    1.3) om hvad der forestilles at være i dirrende svingninger, fx. om nerver, hjerte, sjæl, farvespil olgn. (oftest i part. vibrerende). noget Smægtende og Vibrerende ved Blikket. JLange.BM.II.117. Hans sygeligt blottede Nerver vibrerede under alle Indtryk som Strenge for en Bues Berøring. EHannover.NA.74. en vibrerende, temperamentsfuld sammensat Skribent, der saa stærkt kan gribes af et Syn, at han oplever en Besættelse. MNeiiendam.RS.69. et sart, vibrerende Farvespil. HaandarbF.1945.36. 2) sætte i en hurtigt svingende, dirrende bevægelse.    2.1)  uden obj., i forb. m. med. Kineseren sænkede Mundvigene og vibrerede med sine udstaaende Flagermuseøren. Helge Kaarsb.HM.61. (han) vibrerer . . velbehageligt med Næsefløjene. Tidens Kvinder.²³/₁₂ 1930.22.    2.2) (fagl.) bearbejde (lidet vandholdig beton) v. hj. af redskaber, der sætter massen i vibrerende bevægelse, saa den bliver mere “levende” og bedre udfylder støbeformen. HFB.1936.192. vibreret Beton. Mur Jernbeton.331.