u-tillukket, part. adj. (tidligere ogs. -tillukt). (l. br.) om afspærringsmiddel, aabning: ikke lukket. vAph.(1764). det utillukte Huus. Mynst.Præd.II.241. *Vinden | Klamred med Porte og utillukkede Døre. Blich. (1920).IV.221.   ikke spærret; aaben; tilgængelig. *Østen er for muntre Vindes Flugt | Fra aabne Søekant frie og utillukt. Pram.EK.19.