u-manerlig, adj. [umaˈne^?rli, ˈumaˌne^?rli] († (jf. præfiks u- sp. 148^48ff.) un-. FrIVsSiø-Artikler.8). (ænyd. d. s. (i bet.: usædvanlig), sv. (gldgs.) omanerlig, udannet, no. umanérlig, ty. unmanierlich, jf. mnt. subst. unmanerlicheit) 1) (“i dagl. Tale.” MO.) stridende mod god, vedtagen skik, sømmelighed; usømmelig; upassende. mange Skjælds- og umaneerlige Ord. Cit.ca.1700. (CChrist.H.57). jf. bet. 2: Som Gammeltorv nu paa en Tid lang umanerlig har været opfyldt med Hø- og Halm-Læs. Cit.1705. (KbhDipl.V.791).   om person: hvis optræden er præget af mangel paa maadehold, selvtugt: uregerlig; ustyrlig. (jeg er) umaneerlig som en Pascha af tre Hestehaler. Kierk.I.6. Aladdin . . er Aandens Yndling, fordi han er umanerlig. smst.VI.101. den uhyre Modsætning mellem den sløve Træghed, naar han er nøgtern, og Umanerligheden under Rusen. VilhAnd.BT.88. nu navnlig (især dagl. ell. dial.) om barn: uartig (2.3); balstyrig. S&B. børnene har været rent umanerlige hele dagen ┆ 2) usædvanlig; uvant; mærkelig; paafaldende (i sin art). (Caligula) opfandt umaneerlige Bade, ret forunderlige Slags Retter. ThSchmidt.S.433. en Kirke . . hvor en Klerk . . sad og vaasede noget umaneerligt for de Troende. POBrøndst.RD. 18.   nu vist kun (især dagl.) i udtr. for usædvanlig størrelse: voldsom; mægtig; meget stor. *Da skal ieg giøre dem en umaneerlig tort. Cit.1721.(Kall 399a.97^v). Officiererne . . drak en umaneerlig Hoben Caffe. Agre. RK.78. *en Hoben Skrifter, | Som umanerlig Nytte stifter. Grundtv.PS.I.204. *en umanerlig Gæld. SigfrPed.SS.32.   som adv. Jeg er umanêrlig glad. Moth.M65. Fyrsten havde leet umaneerlig af denne Tildragelse. Bagges. NK.69. *At skille . . | De umaneerligt Snorkende fra dem, | Der som Poeter blot maneerligt sove. Hrz.D.III.157. Rørd.Va.105.