u-lært, part. adj. spec. (jf. III. lære 5.2): som ikke er uddannet, udlært i noget fag, haandværk; (alm.:) ufaglært. Ogsaa de “ulærte” Arbejdere begynde at organisere sig. Høffd.E.338. Jeg har for Tiden i mit Brød syv udlærte Geseller . . desuden flere ulærte Møllearbejdere. GyrLemche.S.III. 83.   † m. bevarelse af de verbale syntaktiske egenskaber (jf. u- sp. 152^32ff.). *Tiden ulært (dvs.: som ikke har lært) at forbarme, | Hader selv Dyden, som staaer. Ew.(1914).II.40.