u-hjemlet, part. adj. (ænyd. uhemlet; jf. -hjemmelt) ikke hjemlet; som er uden hjemmel; uberettiget. vAph.(1759). dels (jur.) til hjemle 2: uden lovhjemmel (lovlig adkomst). Uhiemlet Gods. MO. VSO. som adv.: de Varer, hvorpaa Andres Mærke eller Stempel uhjemlet er anbragt. Lov¹⁰/₂1866.§278. LovNr.70²⁷/₄1894.§6. dels () til hjemle 4.3: *Uhjemlet Roes den unge Skjald forkjæler. Blich.(1920).XIX.165. aldeles uhjemlede Paastande. Oversk.Com. II.4. PLevin.DG.291.