u-fortabelig, adj. som ikke kan fortabes, forspildes; som man har uomtvisteligt krav paa; umistelig; utabelig; ogs.: dyrebar. (ofte i forb. en ufortabelig ret (Levin. Pont.Fam.9. KMunk.C.40) ell. rettighed (Rahb.OS.6. Religjons-Frihed hører til de ufortabelige Menneske - Rettigheder. Grundtv.B.II.217. Goldschm.Hjl.II.252)). Rahb. Fort.II.304. Skrammerne vare dem (dvs.: vikingerne) ufortabelige Manddomsmærker. Molb. DH.I.89. de (dvs.: figurer paa et maleri af dommedag) . . have taget Saligheden i evig og ufortabelig Besiddelse. JLange.II.80. et ufortabeligt Indtryk af det personlige Livs absolute Værdi. Krarup. Fra Romantisme til Realisme.(1930).41. jf.: Tvangsindsigelsens Ufortabelighed. Lassen.AO.³595. Levin.   (sj.) om person. Mine kiæreste, nøieste, ufortabeligste Venner. Rahb.E.III.22.