u-forligelig, adj. [-fωrˈli^?ɋəli] (jf.: Man gjør forskjæ̀l paa ù-forlígelig (hadefuld) og ù-forlỉgelig (uden lige). Høysg.AG.147). adv. d. s. ell. -t ell. (†) -en (Moth.L168. Holb.DH. I.Fort.)(4^r. sa.Ep.I.156). (ænyd. d. s. i bet. 2; i bet. 1 vel efter ty. unvergleichlich) 1) †  uforlignelig; mageløs. den udi Militaire og Civile Sager u-forliigelige Mand Chilian. Holb.Ul.III.3. det er at giøre jeres uforligelige Skiønhed en stor Tort, at indtages af andet end den alleene. KomGrønneg.III.48. Pamela.I.370.   som adv.: uden sammenligning; ulige. alle Potentaters Indkomster er uforligeligen større, end de vare for et hundrede Aar siden. Holb.Ep.I.211. Godset saa vel som Kirken er udi uforligelig bedre tilstand, end det for (dvs.: før) min tid har været. sa.Brv.188. 2) ( (nu l. br.) ell. dial.) om person: uomgængelig; ufordragelig; kivagtig. 2Tim. 3.3. uforligelige . . Ægtefolk. Anordn.²/₁₂1741. III.§5. (læreren) er meget duelig og flittig, men skal være noget uforligelig. Mynst.Vis. II.34. Hylling.HJ.170. Unionsstriden med de . . voldsomme Kampe mellem to uforligelige Brødrefolk. HBrix.AP.V.264. BornhOS. 3) (“Mindre brugeligt.” VSO.)  som ikke lader sig bringe i overensstemmelse, samklang med noget andet; uforenelig; om strid, trætte: uforsonlig. der er en uforligelig Strid mellem Følelse og Forstand. Mynst.Tale.(1839).214. uforligelige Meninger. Grundtv.B.II.626. Der er for . . en Indfødt noget uforligelig fremmedartet over dette sommerlige Kjøbenhavn. Pont.M.90. Hans Naturel var . . saa uforligeligt med den danske Nationalkarakter, at han nødvendig maatte støde an. sa. LP.VI.35. Worm søger at forlige det uforligelige ved at lade Gorm rejse stenen i Thyres levende live. DRun.sp.80. en uforligelig modsætning: Grundtv.(Kirketid. 1834.sp.520). (han) følte Afstanden mellem Himmel og Jord som en uforligelig Modsætning. Goldschm.Hjl.II.506. Nathans.GB.271 (se u. -forbindelig 1).