u-fattelig, adj. [uˈfadəli] (især ) som ikke kan fattes ell. gribes. Moth. F25.   navnlig (til II. fatte 3.2; jf. fattelig 2): som ikke kan begribes, forstaas; ubegribelig; uforstaaelig. smst. *Du (dvs.: gud), som | Ufattelig for Sind og Sands | Din hele Stat omstraaler. Storm.SD.215. *Hvordan? | Skal Søn jeg føde foruden Mand? | Ufatteligt. Grundtv.SS.V.470. *det er mærkelige Ord, | Ufattelige for mig. Hrz.IX.336. Uendelighedens og Verdensforvaltningens ufattelige Sfærer. NHedin.HH.186. ofte m. videre anv.: utrolig; vidunderlig. *(elskovs) underlige, | Ufattelige, søde Fryd. Bagges.I.200. Det sorte Punkt (dvs.: et skib) var rykket nærmere med ufattelig Hurtighed. Goldschm. NSM.IV.202. en gammel, ufattelig gammel Mand. JacPaludan.L.46.