tynd, adj. [tøn'] (æda. intk. thunt (Harp. Kr.93.115), flt. thunnæ (smst.94), komp. thunnæræ, thyndær (smst.39.153), sv. tunn, no. tynn, oldn. þunnr, eng. thin, mnt. dunne, nht. dünn; besl. m. lat. tenuis, gr. tanaós, udstrakt, lang, sanskr. tanú-, tynd, fin; til roden i glda. thæniæ, udspænde (se u. I. Telle; jf. ogs. dial. tene, udstrække (MDL. 592)); videre besl. m. bl. a. lat. tendere (se tendere), tenere, holde (se Tenor), I. Done, I. Tone; jf. II. tynde, fortynde, I. Tinding   mods. II. tyk) 1) (mods. II. tyk 1) om hvad der danner, har form af en flade, et fladt legeme, et lag: som har forholdsvis ringe afstand mellem de to modstaaende flader.    1.1) i al alm. Kronen er af tøndt Guld, Sølf eller Blick med anden Materie underfoeret. Pflug. DP.358. *(et) Kar af tynde Staver. Oehl. XXIX.170. “Har du da hørt Samtalen?” – “Det kunde jeg ikke undgaae! Væggen er meget tynd imellem mit Kammer og Salen.” Heib.Poet.VII.302. han lagde sit Hoved til den tynde Hovedpude. PHans.KK.105.   i forb. som banke, slaa tynd. Jernet . . bankes og smeddes tyndt. Høysg.S.47. en Dukat kan slaaes tynd. MRubin.Er.15.    1.2) m. særlig tanke paa, at genstanden kun rummer, indeholder lidt ml. de to flader; om bog olgn.: At der findes saa smaa og tynde Bøger i Verden, maa tilskrives Skribenteres Dovenhed. Holb.Ep.II.301. smaa tynde Hefter. BilleskovJ.H.I.31.   om madvarer. tyndt paalæg ┆ tynde rugbrødsskiver ┆ (nu l. br.) i udtr. for knap ernæring, fattige kaar: *Vi eie selv kun lidet; | Vort Brød er skaaret tyndt, vi har ei Raad | At dele det (dvs.: med andre). Hauch.SK.37. brødet er tyndt skaaret for ham, se I. Brød 1.1. tynde pandekager, spec.: pandekager, hvortil der ikke er anvendt bagepulver ell. gær. “jeg troer du kunde synge over en Pandekage.” – “Hvorfor ikke det? . . naar det var en af disse tynde med Syltetøi paa.” Blich.(1920). XXV.10. Bagning.68.    1.3) i forsk. spec. anv., om hvad der bestaar af, danner et lag af forholdsvis ringe gennemsnit (om slide tynd (ogs. i videre anv.) se slide 2.1). Dejgen . . udrulles derefter tyndt. Bagning.30. tyndt Slidlag (paa veje). TeknLeks.II.570. m. overgang til bet. 4: man udbreder Hørren tyndt paa en . . Eng. Manufact.(1872).31.   om tøj, beklædning, overtræk olgn. *tynde Klæder. FrHorn. SomnPoet.42. tyndt beklædt Elektrode: Beklædt Elektrode med tyndt Beklædningslag. DanskStandard.nr.315.(1941).8. jf.: den som udrekker himlene, som det tynde (1871: et tyndt Teppe), og udbreder dem, som et paulun, at boe udi. Es.40.22 (Chr.VI). tyndt (nu næppe br. tynd) klædt (jf. tyndklædt): Man bliver syg af at gaae for tyndt klæd. Høysg.S.237. hvad Aarsag . . har ført Dem herhid saa ganske allene, uden Tienere og saa tynd klædt, at det forfærder mig. Biehl. DQ.II.132. jf. tyndslidt: Der vil blive et tyndt sted hen i næste uge. (Når der er hul på ens klæder, især når det er stort). Krist.Ordspr.nr.9657. D&H.   om noget aflejret ell. paasmurt. oven over Ørken (laa) noget Tyndt (1931: fint), Trindt, tyndt (1931: fint) som Riimfrost, paa Jorden. 2Mos.16.14. 4¹/₂ Lod Brød med tyndt Smør paa. KirkehistSaml.3R.IV.53. man lægger tyndt paa Brødet, man sparer og kniber. MartinAHans.NO.24. vove sig ud paa tynd is, se Is 2.3. m. h. t. paalægning af maling, farver; ogs. (delvis til bet. 5) om malerfarve: som er forholdsvis letflydende, vandagtig. male med tynde Farver. MO. (valsen) bliver . . tyndt overtrukken med Kobberstikfernis. Manufact.(1872).300. (den) i de ældste Portrætter lyse og tynde Farvegivning bliver stedse mere tør og fast. Elling.RP.16. jf.: (englænderne) ere hyppig noget tynde og spæde og akvarellistiske i Farven. JLange. Breve.121. billedl.: Folk, som . . kun kendte meget lidt til den tynde Civilisation hvide Mænd har paaført disse Egne. Bangsted.EV. 119.   om hud. Hestehuderne . . maae være store, vide, tynde (svage). JFBergs.G.7. uden for fagl. spr. især m. (bi)bet. af stærk følsomhed, se u. Hud 1.2.    1.4) om genstand: forsynet med en ell. flere flade- ell. pladeagtige dele af ringe tykkelse. tynde Sko. LeckFischer.Tedora. (1928).17. Avismanden knagfryser i sit tynde Bræddeskur. Pol.¹⁰/₁1940.7.sp.3. 2) (mods. II. tyk 2) om legeme, ting, især noget langagtigt og (ell.) rundagtigt: af temmelig ringe tværsnit, tværmaal.    2.1) i al alm. (svarende til II. tyk 2.1). tynde . . Rør. SkibsMask.68. Kaffeske . . Skaftet ganske tyndt forneden, bredere foroven. PolitiE.Kosterbl.⁹/₄1924.1.sp.1.    2.2) om træ, plantedel. syv Ax, tynde (1931: golde) og svedne af Østenvind, skøde op. 1Mos.41.6. Der gives ikke . . nogen levende Sjæl, der tør driste sig herop paa disse tynde Grene. PMøll.(1855).I.67. jf.: *Din Vext du (dvs.: guds ord) her vel har, | Men ach! hvor tynd og rar. Brors.286.    2.3) om legemsdel: spinkel, mager olgn. tynde blaablege Læber. Blich.(1920).XXIV.111. “Det er nogle deilige, tynde Been, I (dvs.: storken) har!” sagde Kalkunen. HCAnd.(1919).I.317. det lange, tynde Ansigt. ThAMüll.Holbergportrætter.(1918).101. Hun . . smed den nussede Kimono over de tynde Skuldre. ErlKrist.DH.29. det tynde liv, se Liv 11.1. de tynde tarme, se u. Tarm 1.1.    2.4) om levende væsen, spec. person; især: af spinkel bygning og (ell.) uden meget huld, kød paa kroppen; mager. syv andre Køer, tynde (1931: ringe) og saare stygge af Skikkelse. 1Mos.41.19. jeg er sandelig kun tynd og det ikke alene i physisk Forstand (jf. bet. 7.4). HCAnd.Breve.I.13. Undskyld, at jeg ikke straks saa' Dem. – De er saa tynd! Wied.TK.26. hvis vi gør os tynde, kan der nok blive en siddeplads til ┆  i forb. m. præp.-led, der angiver legemsdel (jf. bet. 2.3): (hun) blev tynd om Livet. Elkjær.NT.7. du er for tynd over Brystet og taaler ikke den Anstrengelse (dvs.: smedearbejde). Bornh Haandv Er.64. være tynd i skafterne, se I. Skaft 5.1.   i sammenlignende udtr. Jeg tager meget lidt Plads op. Jeg kan gjøre mig saa tynd som en Aal. Hrz.X.38. Erkehertuginde E. var blond, tynd som en Bønnestage. Bang.SE.153. hun er faneme saa tynd, at hun maa lade Bollerne ligge, naar hun spiser Suppe. LHammer.Sønnen fra “Poppelhøj”.(1919).24. (han var) tynd som et Siv. Pol.¹⁴/₆1942.11.sp.5. se ogs. u. Skrædder 1.1, Streg 1.4.    2.5) m. særlig tanke paa udstrækning i bredden, om (hvad der danner en) streg, linie olgn. ell. om skrift-, tryktyper: af ringe bredde; smal; fin. Over alle de hvide Fjeldkroner laa et sølvmorsagtigt Skær fra den tynde Maanebue. Pont.EV.75. Ere Haarstregerne fine, kaldes Skriften tynd. Alfr Lehm.G.22. Et tyndt Vandløb siver gennem Haven østerud. Nøjgaard.KajMunk.(1945). 46. se ogs. u. Streg 1.4. tynde spatier, se u. Spatium 2.2. tynd stilling, se II. Stilling 2.4.    2.6) (jf. smal 2.4 slutn.; fon.) om vokal: ved hvis udtale der kun gaar en tynd (2.1) luftstrøm ud ml. tunge og gane. Jesp.Fon.254. jf.: den tynde Udlyd e eller i. Madv.KS.32. 3) (mods. II. tyk 5) ikke tæt ell. kompakt.    3.1) (l. br. og kun m. overgang til bet. 2) om træ, busk: med spredtsiddende grene og blade, kun lidt løvværk, krone. træerne er tynde i toppen. Moth.T249. tynde, forkrympede Hyldebuske. Blich.(1920).VII. 74.    3.2) om masse, samling: hvis enkelte dele findes (forholdsvis) spredt, med mellemrum og (ell.) i forholdsvis ringe antal. Bogsamlingen blev seet og Musikhylden, ja, her saae det tyndest ud. HCAnd.SS.V.130.   om tøj. Tyndt Lerred (forskielligt fra fiint), som er løst vævet, hvori Traadene staae vidt fra hinanden. VSO.   om bevoksning, skov. Sort. (SamlDanskeVers.¹VI.149). er Sæden meget tynd paa Ageren . . da settes Stakkene paa halv Læs. JPPrahl.AC.68. Skovene blive saa tynde, og der er Mahogony nok i St. Croix. OeconT.V.23. *Skovene gik til Grunde . . | ikkun de tynde Lunde | minder om gammel Tid. OlafHans.DB.55. gennem ell. i tykt og tyndt, se u. II. tyk 5.2.   om haarvækst. Haaret (paa en plag) er guult og tyndt. 3Mos.13. 30. *Et tynt vanheldigt Skæg. PJuel.LL.37. Gamle Marie (hed hun, den) lille Nattevagt med tyndt, men skinnende hvidt Haar om et smalt og brunt og furet Ansigt. ERode. MM.21.   om samling, flok af levende væsener; ogs. (nu sj.) om lokalitet: sparsomt befolket (jf. folketynd). En Konge . . fandt for got at skille sig ved en anseelig Deel af Landets Indbyggere . . Da Landet ved saadan Reformation var bleven giort temmelig tyndt, førte Naboerne sig dette til Nytte. Holb. MTkr.433. i Spanien, hvor Folket er tyndt. OeconT.I.5. *Alt blev tyndt om Kongen; hans gode Helte sank | Udi de kløvede Brynier. Oehl.XXXI.301. *Færdselen er kun tynd og svag. Heib.Poet.VIII.175. Stykket gik paany i Aftes for tyndt Huus. FruHeib. B.II.129. Vi havde . . godt Hus overalt, dog med Undtagelse af Fredericia, hvor Besøget kun var tyndt. CFHansen.Tournée- Minder.(1895).94.    3.3) † om de enkelte enheder: som findes spredt og (ell.) i ringe antal. de var svar tynde i râdet. Moth.¹T217. ihvad for Midler vor Herre end . . herefter vil betiene sig af, for at giøre Menneskene tyndere i Verden. OeconT.VI.81. (venderne plyndrede paa Fyn) saa at Landet næsten blev ødelagt og Indbyggerne saare tynde. EPont. Atlas.III.405.    3.4) som adv.: spredt ell. (og) sparsomt. Byen er meget ubetydelig og tynt beboet. PNNyegaard.S.55. (Færøerne) er . . tyndt befolket, c. 16,3 Indb. pr. km². Trap.⁴IX.639. Jernbanedrift paa tyndt trafikerede Linier (giver) altid et daarligt Resultat. LokomotivT.1941.13.sp.2.   om bevoksning ell. saaning (jf. u. IV. saa 1.2 og 2.2). Rugen saaes . . kun gandske tyndt, at den kan desbedre faae Rum til at søge Nærings Kraft og Vext. JPPrahl.AC.27. Banker, hvor tyndtstaaende Træer . . antyde, at her fordum har været Skov. Blich.(1920). XXVIII.12. tindrende hvide Klitter, tyndt begrot med Marehalm. Bierfreund.FN.18. fattig mands korn vokser altid tyndt, se Korn 2.2.    3.5) (uden (tydelig) tanke paa tæthedsgrad) om forekomst i ringe antal, mængde; især (jf. u. bet. 7.2) i forb. som det er tyndt med noget, der findes kun lidt af, det er smaat med noget. det seer tyndt ud i Christiania med Stortingsemnerne efter Schweigaards Død. FruHeib.B.II.111. Med litteraire Frembringelser er det meget tyndt. Cit.1860.(HCAnd.BCÆ.II.212). *Der blev tyndt med Venner | rundt om Bedstes Stol. KBecker.S.III.26. ellers er det . . tyndt med egentlige Minder om Gøngehøvdingen og hans Tid. AarbTurist.1933.144. det falder tyndt med, se II. falde 6.1. 4) (mods. II. tyk 6) bestaaende af ell. fyldt med lette, fine partikler; ogs.: ren; klar; gennemsigtig.    4.1) i al alm. de fremmedes mangfoldighed imod dig skal vorde som tyndt (1871: fiint) støv (1931: Sandstøv). Es.29.5 (Chr.VI). skiønne Landskaber, der smilede igiennem den tynde Regn. Bagges.DV.X.201. tynde Morgentaager. Molb.UV.237. en tynd Røg. JohsWulff.T.10.    4.2) om luft: som (især) bestaar af lettere luftarter, ell. som er underkastet mindre (luft)-tryk, føles mindre trykkende, mere ren. Legemet (bliver) til Aske, og Aanden spreder sig som tynd Luft. Visd.2.3. *Jeg spørger ei, hvad stærke Stytter | Imidlertid fra Fald beskytter | I tynde Luft, den tunge Jord. Wess.214. *Livet ei i tynde Intet (dvs.: luften) boer, | Men paa den rige, axefaste Jord. Oehl.XIX.204. Højdestationernes lave Lufttryk er . . Udtrykket for den “tynde” Luft, der er ejendommelig for disse Steder. Helge Petersen.VejretsFysik.(1926).43. billedl.: hans kvindelige Pendant, var . . saa aristokratisk, at Luften blev tynd omkring hende, og hun isnede sine Omgivelser med sin Ro. DagNyh. ¹¹/₉1921.7.sp.5.   (l. br.) i videre anv., m. h. t. lyd(opfattelse): hvor enhver (selv svage) lyd kan høres; lydløs. *Engang veed vi | den tynde Stilhed kommer. ThøgLars.DF.34. *i den tynde Sommernat jeg hørte | din Aande ved min Kind. KWiinstedt.Sol ogSorg.(1926). 74.    4.3)  om lys: som falder klart, rent, men uden styrke. Natlampens tynde Skjær. EChristians.Hj.315. (huset) straaler i den tynde Morgensol. LindskovHans.NH.205. Klokken er næsten to. Det graalige Lys er blevet en Anelse tyndere. SonjaHauberg.SyvAar forLea. (1944).298.    4.4) (fot.) om fotografisk plade ell. negativ: meget gennemsigtig(t) og derfor med ringe kontrastvirkning ml. lys og skygge. Cit.1902.(OrdbS.). Et Negativ kaldes tyndt, naar det staar meget lyst uden særlig Dækning. FotoLeks.56. 5) (mods. II. tyk 7 og III. kort 1.3) af en letflydende konsistens; som har ell. nærmer sig vædskeform; om vædske spec.: hvis indhold af kraft- ell. næringsstoffer er ringe; uden kraft, stærkere smag, alkoholisk styrke olgn.; vandet; ogs. i billedl. udtr. (m. overgang til bet. 7).    5.1) i al alm. Tag 24 Eggeblommer . . slaa dem tynd med en Slev. Kogeb.(1731).109. *Jeg laver tynd Caffe. Stub.85. Tyndt Blek. vAph.(1764). Sødmælken (bliver) gjort tyndere. Pol.³¹/₁1941.3.sp.5. tynd suppe, se I. Suppe 1.2-3, 2.1. tynd te, fx. i forb. en tynd kop te, (dagl., spøg.) overf., om hvad der savner dybere indhold, betydning, er temmelig tomt, interesseløst olgn. Tyndere The paa de samme Blade – kaldte Venstrepolitikeren Grev Holstein Ledreborg . . Højreministeriet Fonnesbech, som 1874 afløste Højreministeriet Holstein Holsteinborg. Vogel-Jørg.BO.577. jf. Pol.¹⁴/₁₂ 1940.15.sp.6. tyndt øl, øl, som er uden større (alkoholisk) styrke; spec. om det andet bryg (ved hjemmebrygning). hvad Videnskaberne angik, var der lige saadan en Forskiel mellem den gamle grundige Lærdom og den nye Smag, som imellem Brunsviger Mumme og tyndt Øl. JSneed.II.261. *Svenskerens Øl er lovlig tyndt; | Lad gaae! naar kun Tørsten er slukket. Hrz.D.II.118. Det første Bryg var det bedste og blev kaldt “Vaar Faars Øl”; det andet var tyndt Øl og blev drukket til daglig. SjællBond.97. billedl.: “Den himmelske Herredag” (dvs.: et hvast religiøst skrift) var tyndt Øl ved Siden af denne ildspyende Oldingesvir (dvs.: to oldinges saftige samtale). ThøgLars.FB.23. ordspr. bagefter kommer tyndt øl, egl.: raad ell. handling, der kommer for sent, er unyttig(t); nu oftest om noget ringere, der kommer bagefter. Mau.I.39. “Jeg skal i det mindste lade den fordømte Dør tilmure, som er Aarsag i al min Ulykke.” – “Ja, bag efter kommer tyndt Øl.” Skuesp. V.82. Alle de Poetiske Storværker, hvoraf Romerne brystede sig, kom . . bag efter, som tyndt Øl. Grundtv.Udv.V.425. FrGrundtv. LK.69. de to første Skuespil om vor danske Jul, Ludvig Holbergs Julestuen 1722, og det tynde Øl, der kommer bagefter: JRPaullis Julestuen og Maskeraden 1724. Ellekilde.DJ. 289. se ogs. III. bag 5.2 slutn. jf.: Vi hørte Grundtvig tale . . han sagde: “Her kommer jeg . . jeg kommer sidst, ligesom det tynde Øl, men tyndt Øl er bedre end tør Tap.” BerlTid.¹¹/₁₂1935.Aft.7.sp.1.   om blod (jf. tyndblodet). *Skal tyndt Dit Blod og fro Dit Hjerte være, | glem ei af Sorg for Alt Din egen Kreds! FGuldb.I.16. (børnene faar) lidt Jern, da de var lidt tynde i Blodet, da de blev født. Pol.⁵/₁₂1937.5.sp.1. blodet er aldrig saa tyndt osv., se u. Blod 3.1.   om selve vædsken i mods. til tungere, fastere dele, der findes i den; især om selve suppen i modsætn. til grøntsagerne, bollerne osv. deri; substantivisk det tynde ell. tyndt: Et andet Slags Ærter blev kaldt graa eller polske Ærter; de laa altid hele i det tynde, naar de kom paa Bordet. SjællBond.51. (vi kogte) Hønen i Vand baade med Møg og Skidt i. Det tynde, eller Suppen, var jo uspiseligt. AarbHolbæk.1947.98. “vil du have mere suppe?” – “tak, jeg vil gerne have lidt tyndt” ┆    5.2) om afføring: af løs, vædskeagtig konsistens. Heste, der have Anlæg til at gjøde tyndt. PWBalle.R.41. Udtømmelserne bliver tynde og hyppige med forudgaaende Smerter og “Kneb”. NatTid.¹²/₈1925.Aft.1. sp.4. især i forb. tyndt liv ell. tynd mave, se Liv 13.5, I. Mave 2.5. ogs. (især dial.) i forb. være tynd i livet (UfF.) ell. maven (MdsskrDyrl.LVI.435).     5.3) i forb. sejle vandet (ell. sjældnere havet. Aarb Turist.1926.189) tyndt,  sejle hurtigt ell. (især) sejle meget, hyppigt frem og tilbage i et farvand. Saadan gik det et Par Dage, hvor vi førte smaa Klude og sejlede Vandet tyndt, som det hedder. Drachm.STL. 265. “Vil De nu ud igjen at sejle Vandet tyndt?” sagde Kaptejnen. RSchmidt.SS.11. Den gamle havde ikke ligget og sejlet Vandet tyndt i Nord- og Østersøen, han havde været deep - water - sailor. KLars.HPE.146. NMøll.H.20. Under hele Krigen sejlede han Atlanterhavet tyndt. NatTid.⁶/₅1948.3.sp.3. jf.: et Flyveselskab, der foruden at flyve Luften tynd over Europa har Ruter fra Nordamerika til hollandsk Ostindien. smst. ¹⁰/₈1947.14.sp.4. 6) (mods. II. tyk 8)  om lydindtryk: som har en fin, spinkel klang; som mangler fylde, kraft. *Der files tynde Toner | fra spændte Violiner. TomKrist.P.49. En Myg svirrede forbi mit Øre med en tynd, metallisk Lyd. Bjarnhof.LE.192. især om stemme: (hun) sang en Vise . . med sin tynde Sopran. Schand.IF.258. Det er mange Trapper! sagde Manden med en tynd, skør Stemme, der lød, som maatte den arbejde sig frem gennem Slim. Stuck.I.236. (de gamle folk synger) med tynde rystende Stemmer. Soya.HF.11. jf.: Sejren! Sejren! Hun gentog Ordet mange Gange, og det undrede hende, saa tyndt og svindende det lød. CFMortens. KA.46. ogs. om latter: det samme taabelige Forsøg paa at holde en tynd Latter op som et Skjold, naar noget gaar galt for mig. Buchh.UH.19. ErlKrist.MM.108. 7) (mods. II. tyk 10) lidet fremtrædende, udpræget, betydelig.    7.1) om hvad der kan opfattes med sanserne: lidet udpræget, synlig. jf. bet. 1.3: Fælleden havde virkelig faaet en tynd, lysegrøn Farve (dvs.: i det første foraar). JVJens.D.112.   om smil. Topsøe lo ikke, han kunde kun smile med det lille, tynde Smil, som han i sin sidste Bog har givet baade den gamle Mand og den unge Pige. VilhAnd.VT.190. “der var maaske et eller andet, De vilde tale med mig om . .?” sagde M. A. Dreyer med et tyndt Smil. Buchh.GT. 128. Vilmar . . smilte tyndt. Gravl.EP.139.    7.2) (jf. bet. 7.3) som er i en daarlig tilstand, forfatning: som det staar daarligt til med; skrøbelig; spinkel; som er af ringe værdi, betydning, kvalitet: ringe; sølle; som kun findes i ringe maal, udstrækning: ubetydelig; fattig; sparsom. Jakobs herlighed (skal) blive tynd (1871: ringe). Es.17.4 (Chr.VI). Embedet betiente hand, indtil Aar 1577, da hand det for sin Skrøbeligheds og tynde Helbreds skyld sig frasagde. LTid. 1733.339. *Mit Haab om Fryd i Livet er kun tyndt. Bagges.SkR.29. De mødtes lige saa venskabeligt som før. Ikke desmindre sad der et tyndt Nag tilbage. EBertels.MH.78. Da vi (dvs.: politiet) fik Opringningen . . lød den ikke af saa forfærdelig meget. Det var nærmest, hvad vi kalder en tynd Chance. Pol.⁴/₈1939.10.sp.3. en tynd trøst, se u. I. Trøst 3. i forb. m. med (jf. u. bet. 3.5): Di to mindste (dvs.: børn) er 'et jo lidt tyndt med, hva' anbelanger Helbreden. Wied.Thum.32. (l. br.) i forb. m. paa: fattig paa. (Meyerbeers opera) “Propheten” . . er tynd paa Melodi og ikke correct i Declamation. HCAnd. BC.II.257. Det, jeg har oplevet i Farmors Hus, har jeg altsaa oplevet i en Verden, der var tynd paa Ord. Soya.FH.58. være tyndt til mode, (sj.) være forsagt, noget bange. De tre Karle var i al Hemmelighed tyndt til Mode. JVJens.HF.116.   i forb. som tynde kaar, tynd skæbne ell. (nu især;  ell. dial.) lykke. Dette Stycke havde kun tynd Lycke første Præsentation. Holb.JJBet. a8^r. *Hvad har, O Himmel! jeg da giort, hvad raabend Synd | Mig sligt paafører og min Skiæbne giør saa tynd? sa.Mel.V.1. I tynde Kaar viis dig modig og kiæk, men glem heller ikke at minke Seilene, naar de strutte af al for føielig Medbør. JBaden.Horatius.I. 167. først i Gaar bankede jeg paa hans Dør, og syndes at finde samme tynde Lykke som . . ved slige Leiligheder. Grundtv.E.32. *jeg havde kun tynde Kaar; | Fra Klostret stjal de hos mig som Ravne. Hrz.VI.6. den tynde Lykke, jeg hidtil havde gjort i Verden. Dodt.R.240. UfF. ordspr.: fattig mand har kun een lykke, og den er tynd, se u. fattig 1.1. ræd mand har tynd lykke, se ræd 1.3.   (nu sj.) om livsfornødenheder, penge olgn.: knap; ogs. om betaling: ringe; lav. pengene er tynde hoß ham. Moth.T249. *Naar bare de ikke vil have Mønt; | I disse Dage det er lidt tyndt. Winth.II.169. om Sommeren gaar det jo an, naar der er Arbejde; om Vinteren kan han vel have det tyndt nok, endskjønt han it vil være ved det. Goldschm.VII.44. (ringen) sælges kun naar de forskjellige Honorarer fra Theatret blive temmelig tynde. HCAnd.BC.II.30. Tak for Tilbudet, men det er for tyndt. JakSchmidt.SP.126. jf.: *Det mylrede med Kunder; Børn og Koner, | som skulde se. De fleste købte tyndt. Rørd.KI.67. om føde: af ringe næringsindhold; daarlig. tynd føde. Moth.¹T217. Levnets-Midlerne . . vare (under dyrtiden) rare og tynde. Schousbølle.Saxo.242. (jarg.) om person: som er uden penge ell. i bekneb for penge, i udtr. som jeg er tynd (ell. den tynde mand) i dag. Cit.1938.(OrdbS.; kbh.).    7.3) som der ikke er meget hold i ell. ringe basis, begrundelse for; som savner (præg af) kundskaber, viden, erfaring, dygtighed, talent, aandelige værdier. tynd tale dvs.: slet, som ingen fynd er i. Moth.¹T217. Andre (ordbøger) udelader mange Ord og . . anfører meget mavre og tynde Forklaringer. LTid.1736.406. hans lette og flydende, men tynde Leilighedsvers. Molb. (Holb.Com.(1843).I.VI). *mangen fattig Aand . . | Hvis Hjerne til Opfindelse for tynd er. PalM.I.7. N.s Afhandling (skal) være tynd og triviel. Brøchner.(Brandes.Br.I.68). vi Andre syntes, det (dvs.: et maleri) var meget tyndt. CStampe.Thorv.124. Juryen . . afgjorde, om Højforræderi var bevist. Beviset herfor var iøvrigt meget tyndt. Ugeskr.f Retsv.1946.B.180. i ordspil paa II. tyk 1.2: Den tykke Bog, som har givet Anledning til Striden, er i mine Tanker en temmelig tynd Bog, fuld af urigtige Paastande. Mynst. (Hjort.B.I.141). nu har Henrik igen skrevet en Bog. De bliver tykkere og tykkere, og tyndere og tyndere. JJIpsen.EnUtopistsHistorie.(1926).43. som adv.: der skal mere til for at skabe slagord end det tyndt morsomme eller det forskruet alvorlige. Hjortø.ST.111. (N. N.) er sikkert en brav . . Mand, men han er . . vistnok i det Hele tyndt begavet. HWulff.DR.100. jf. II. tyk 10: Arme Bæst (dvs.: Johs. Jørgensen), som tror saa tykt og tænker saa tyndt. Stuck. (Breve ml. Stuckenberg ogL.C.Nielsen.(1946).95).    7.4) (dagl.) om person: hvis kundskaber, viden, erfaring, dygtighed er ringe (især: paa et vist omraade). en ny Hielpelærer (er) antagen . . som nylig er bleven færdig ved Seminariet, og synes temmelig tynd. Mynst.Vis.I.26. *De var jo min Docent | Til Philosophicum i Algebra. | De . . flikked' paa mig der, hvor jeg var tyndest. Hrz.I.16. Med Haand under Kind nedkradser “de Tynde” ganske smaa korte Bemærkninger (dvs.: ved skriftlig eksamen). HKaarsb.M.I.189. han var den Gang en grumme tynd Politiker, uden at dermed skal være sagt, at han nu er synderlig habil. HWulff.DR.69. i forb. m. i til angivelse af omraadet: i Førstningen, efterat Christendommen var kommet herind, da var man kun tynd baade i Troen og i Latinen. Grundtv.Saxo.I.1. jeg er tynd i baade Tysk og Fransk extemporal. KBokkenh.U.165. være tynd i papirerne, se Papir 3.3. 8) (dial.) inderlig; indstændig; i forb. tigge en tyndt. det er ham, der har tigget mig saa tyndt, at jeg gav efter. PRMøll.DS. 96. I en Tegning i Hirschsprungs Samling tigger Ridefogden tyndt om Livet. VilhAnd. HB.106. UfF.5.3 (jf. bet. 3.2 ) I to Sæsoner havde vi fisket vor Elv tynd, uden saa meget som at have set Skyggen af en Ørred. NatTid.22/6 1952.Sønd.8.sp.2.   

 tyndt-, i ssgr. af intk. ell. adv. af tynd, især 1-3; oftest i ssgr. ell. sammenskrivninger m. part. som sidste led, fx. (foruden de ndf. medtagne) tyndt - befolket (Pol.²¹/₁1942.12. sp.1), -beløvet (ForstO.), -bevokset (smst.), -paaklædt (MKlitgaard.MS.164); om vekslen ml. tynd- og tyndt- se u. tynd-bladet, -flydende, -klædt, tyndtskrabet.1301,62 om vekslen ml. tynd- og tyndt- , se / tynd-bladet osv. tyndtskaaren S.