tykne, v. [ˈtygnə] -ede. vbs. -ing (s. d.). (ænyd. d. s., æda. thiuknæ(s) (Harp.Kr.54), sv. tjockna, no. tjukne, tykne, oldn. þykkna, eng. thicken; jf. III. tykke, fortykne; afl. af II. tyk; især , fagl. ell. dial.) 1) intr. ell. i pass. ell. refl. (se u. bet. 1.4): blive tyk(kere).    1.1) (l. br.) til II. tyk (1-)2. de fremstrakte Arme, som den tætsluttende Kjole netop lukker om, hvor de begynder at tykne. Bogan.I. 47. jf.: denne nye Sekt . . gik frem tyknende som en Sneebolt igiennem den hele Verden. Tode.Freia. (1789-90).108.    1.2) til II. tyk 3; ofte i forb. tykne ˈtil. Næsen tykner eller hovner. Mü- lertz. Radesygens Natur.(1799).2. de svulne, blege Pletter (hos en syg) vil brede sig, voxe, tykne til. HSeedorf.TT.80. Lindetræernes Knopper tyknedes Dag for Dag. ASlottMøller.FolkeviseBilleder.(1923).116.   i udtr. for at føle halsen snøre sig sammen. “Hvor er Lassefar henne?” spurgte Pelle blot; det tyknede i hans Hals, naar han nævnte Faderen. AndNx.PE.II.23. “Aa, det er saa mange Ting – – og lige hæsligt er det altsammen.” Han tav pludselig, Ditte mærkede at det tyknede til i Halsen paa ham. sa.DM.III.96.   billedl. Slaven havde Sjæl! – midt i en Verden, der tyknede af Hjerteløshed!! Bergstedt.UK.130. Folk . . tykner af Andagt og Selvgodhed, mens de hører paa den svovlfyldte Forkyndelse. Chr NBrodersen.ThøgerLarsen.I.(1942).104.    1.3) (l. br.) til II. tyk 5: blive tæt(tere). *haardt det torde holde, | Hvis jeg nu atter til min Hjemstavn drog, | Om jeg gjenkjende kunde smalle Busk, | Der nu har spredt sig til et tyknet Krat. Bagger.II.113. *Lunden tyknes. JHSmidth.Haver.259. Skaren voxede. Parykskoven tyknedes. Schand.IF.6.    1.4) til II. tyk 6   til II. tyk 6.1, om røg, sky, taage olgn. *Den isende Gus gaar forbi. | Den tykner om Vibernes Skrig. Bergstedt.III.53. Foget tyknede, saa Mændene knap kunde se hverandre. ErlKrist.S.17. *Skyer tyknes meer og mere skumle. Blich.(1920).XXX.124. hvor tæt end giftig Taage tyknes omkring (sandhedens) Glorie. JPJac.II.148. Derude tyknedes (skyerne) som en tung Taage. Gravl.N.122. snart tyknede Skyerne sig tættere sammen. StBille.Gal.II.121. saa begyndte de pietistiske Skyer at dæmre frem paa Horizonten, samlede og tyknede sig. Schand.FrøkenGram.(1897).168.   til II. tyk 6.2, om mørke. *Nu tykner Lyset, Kragen flyver hjem | imod den skumle Skov. VØsterberg.M.115. Mørket tyknede om dem. EBertels.D.46. medens Mørket tyknede til, blev der livligt paa Dækket. WCRussell.Min danske Brud.(overs.1892).406. Skjoldb.G.20. *Midlertiid tyknedes Mulmet. TBruun.S. 230.   til II. tyk 6.3. Henpaa Eftermiddagen tyknede Himlen overalt saameget, at man kunde see de fjerne Lyn. ThomLa.AH.11. Ude i Vest er den blaa Himmel begyndt at blive sortgraa og at tykne. Baud.H.56. Himlen tyknede ganske langsomt til. MLorentzen.G.15.   (spec.  og meteorol.) til II. tyk 6.4; ofte i forb. tykne til (jf. u. II. til 33.2). en Samling af tyknet Luft, der svanger af forskiellige skadelige Dunster, fra Centro bestandig søger tilbage til Rummene. Fr Sneed.I.557. Vejret tykner og bliver til optrækkende Torden. AchtonFriis.DØ.I.352. derefter tyknede Vejret atter helt til, og vi fik ikke senere mere Overblik over Isen. Publikationer omØstgrønland.Nr.2.(1935).22. upers.: Det tyknede til igjen, og jeg fandt Leilighed til at undvige. Cit.1811.(With.Sø- HeltesBedrivter.(1819).168). oppe i Luften tyknede det bestandig, Skyerne trak tættere sammen over Præstegaardens Hoved. Budde. JF.171. Scheller.MarO. billedl.: Nu hade det staaet og tyknet til i Aarevis! Menneskene hade vænnet sig til denne kroniske Uvejrsstemning. AndNx.MR.138.    1.5) (især kog.) til II. tyk 7, om vædske olgn. (olier) som . . ikke ere qvemsomme at tykne ved Afdampning, imodstaae mere Syrernes Paavirkning. vAph.Chym.II.433. (hudorme) af tyknet sejt Hudfit, der . . kunne bortskaffes ved gjentagen Badning. Frank.KL.88. Kasserollen sættes over Ilden, og Saucen piskes, indtil den begynder at tykne. Const.Kogeb. 155. (nu næppe br.) tyknes: naar (mælken) faar staaet et par Dage, at den tycknis, saa rør den om. Kogeb.(1710).17. Frank.KL.172.    1.6) (l. br.) til II. tyk 8, om stemme. Hans Stemme tyknede til og blev borte. AndNx. UH.33. jf. bet. 2: en Stemme, der dirrede af Drillelyst og tyknedes af Fuldskab. Reinhard.FC.180.    1.7) (l. br.) til II. tyk 9. *Maa Panden sig bøje (dvs.: i sorg), | Og tykner mit Øje, | Har Hjærtet kun Suk; | Mig flux vederkvæger | Min Gud. Grundtv.PS.IV.518. Tanken selv tyknes i den tungere Luft. Bagges.DV.IX.144. En middelalderlig kirkelig Udlægning (af brudens sorg) var den, at Bruden frygtede Ægteskabets Brøde . . Omsat i Bondesyn og parret med Lutherdom tyknedes denne Opfattelse til, at hun alt følte sig Moder og frygtede for Barnets Udkomme. TroelsL.XI.117. 2) (l. br.) gøre tyk(kere).    2.1) til II. tyk 1 - 3. Vaabenglimtene havde skærpet hans Øje, Saar havde tyknet hans Hud. SMich.Æb.219.    2.2) til II. tyk 6(3-4). *Vinterblomsterduften, | Som taager og som tykner Luften. Bagges.Ep.128. Regnen, der tyknede Ruderne, lignede nedstyrtende Kaskader fra et Springvand. Soya.FH.259. den forbandede Taage oppe fra Ishavet, naar . . Polarisen driver ned (i Nordsøen) og tykner alting til. MylErich.NS.74.    2.3) til II. tyk 7. (nogle) tilskrive Øl den Virkning, at det tykner Blodet meere end Viin. Tode.VI.248. der vil danne sig smaa Klumper, som vil tykne Saucen og gøre den delikat. BerlTid. ³/₈1940.Aft.10.sp.6.