tve-synet, adj. ((†) -siunet. Sort.Poet.63. Holb.Skiemt.E1^r). (ænyd. tvesiunt (og tveggesynt), no. tvisynt, jf. oldn. tvísýnn, uklar, usikker; sml. -syn samt ænyd. twesynes, se dobbelt, uklart, twesynelse, dobbeltsyn, hallucination) 1) (nu sj.) som ser noget dobbelt; dobbeltsynet (1). Moth.T129. *Jeg til indtægterne Tve-siuned ofte er, | For Enkelt gierne vil at mand mig dobbelt bær. Sort.Poet.63. *I frygter vel, | I blev tvesynet . . saa I saae | To danske, hvor der kun var een? Rahb.Tord.52. VSO. 2) (jf. dobbeltsynet 2; sj.) som optræder i to former ell. skikkelser samtidig. *Jeg (dvs.: Jesus) blev til en tvesynet Uting, Misfostret af Gud og af Mand. Gjel.Aander ogTider.(1882).57.

Tve-syn, et. (no. d. s.; jf. -synet) 1) (, især æstet.) (opfattelsesmaade, der beror paa en) evne til at se ting ell. forhold fra to sider; ofte: ironisk opfattelse ell. livsbetragtning; spec. om opfattelse (navnlig hos Pont.), som hidrører fra en spaltning i sindet, en vaklen mellem tro og tvivl, haab og frygt, medfølelse og spot. Vilh And.HP.94. (Holberg) har af (Bayles) Tvesyn i den store Ordbog, der allerede i Fortalen stiller Troen imod og kun tilsyneladende over Fornuften, lært at tvivle. sa.Litt.II.146. Rubow.P.99. 2) (jf. oldn. tví- sýni, usikkerhed, tvivl; sj.) om hvad der fremtræder uklart, usikkert, kan bedømmes paa to maader, er tvivlsomt. *Ej vèd jeg, om jeg Venner eller Fjender ser . . | Dog ilde mener jeg hvert et Tegn bør tydes nu; | For Tvesyns-Varsel vender lukket Øjepar | mod Lykkens Lys, naar Vanheld alt har Overhaand. Gjel.Br.174.