tve-spalte, v. vbs. -ning. (jf. ænyd. tvespalt, uenig; , l. br.) kløve, spalte i to dele. CKMolb.Dante.I.159.   især i perf. part. brugt som adj. S&B. Snogens Tunge er tvespaltet. D&H.   som vbs. HOlr.KP.I.1. Den dybe Tvespaltning mellem det, som vil, og det, som er, gaar op for ham. Roos.TL.167.