til-skylle, v. [-ˌsgøl'ə] vbs. -else (Nørreg.Privatr.II.205. VSO.), -ing (Ugeskr.fRetsv.1940.A.978. jf. Tilskyllings-eng. Sal.X.770 (u. Kolmation)) ell. -ning (AxelMøll.F.¹I.(1925).197. Vinding Kruse.E.275), jf. Tilskyl. spec. (jf. -slikke; til II. skylle 2; geol., emb.) om vandmasse (hav, flod): skylle (sand, jord olgn.) hen til et sted (saa at der dannes nyt land); ogs.: frembringe (sandrevle olgn.) ved at skylle sand olgn. til. Tiid efter anden er (havnens) Grund forhøyet ved det tilskyllede Sand. EPont. Atlas.III.205. Molb.BfS.I.22. Svinninge Søe . . blev indklemt af de aarlig tilskyllede Sandrevler. JHLars.HA.I.12.