til-sjofle, v. [-ˌʃo^?flə] vbs. -ing. give en gemen, uanstændig behandling (i skrift ell. tale); sjofle til. de tykke Løgne, hvormed han tilsjofler det radikale Venstre. RandersAmtstidende.²⁹/₃1922.2. sp.1. han (har) gjort mig personlig til Genstand for en Tilsjofling, der offentlig er bleven betegnet som “uhørt”. HarNiels.DeDanskesVej.²(1938).63.