til-lempe, v. [-ˌlæm'𝑏ə] vbs. -else (s. d.) ell. -ning (s. d.). (især ) afpasse, tilpasse, modificere forsigtigt, lempeligt; ogs.: anvende (citat olgn.) med visse modifikationer. Heib.Pros.IV.6. Man kan paa dette Værk tillæmpe et Ord, der er blevet sagt i et andet Sprog om et andet Værk. Brandes.I.185. en efter deres Fatteevne nogenlunde tillæmpet Form. ZakNiels.Maagen.11. Hun fik en tillempet Beretning om Dagens Begivenheder. Elkjær.MH.99.   (nu næppe br.) i forb. m. hensobj. Redskabet er tillempet sin Bestemmelse. VSO.