tilknappe til-knappe. v. († -knæppe. Reiser.III.97. vAph.(1759)). vbs. -ning (s. d.). (ænyd. d. s.) lukke, samle v. hj. af knap og knaphul; knappe til; nu næsten kun i part. tilknappet. Bartholo . . klædt i en kort sort Kiole, som bør være tilknappet. Skuesp.III,1.3. Han tilknappede Kiolen. VSO. jf.: Ibsen havde saa svært ved at lægge Forlegenheden bort. Han var altid i tilknappet Redingote. Nans.P.133. talem.: have tilknappede lommer, se I. Lomme 2.2. (jf. ty. zugeknöpft, fr. boutonné i sa. bet.) part. tilknappet brugt billedl. om person(s optræden): uindladende; tilbagetrukken; reserveret; retiré. han (blev) mere stille, mere tilknappet i sig selv, om jeg maa bruge dette Udtryk. Bergs.GF.II.196. “jeg kunde skænke Dem mit Venskab, om De i Nat vilde lukke op for Dem selv!” “Takker for Skænken! . . Jeg er ellers ikke saa tilknappet, som De tror.” Drachm.T.123. Lægen (med) sit tilknappede Væsen og sine formelle Talemaader. Pont.FL.273. hertil Tilknappethed: Denne dommerlige Tilknappethed uddybede hans Anseelse hos Landbefolkningen. Gjel.GL.21. Den, der kun kendte ham fra Gaden eller det officielle Livs formelle Tilknappethed, vilde kun vanskeligt tro, at det var det samme Menneske. Nathans.WB.67. Vis mere +