tatovere, v. [tatoˈve^?rə] (nu næppe br. tatoere, tat(o)uere. Olufs.Overs.afKeate: Pelev-Øerne.(1796).557. JBaden.FrO. Ing. EF.II.261. NordConvLex.²V.651. jf. S&B. sml. tatouvere. Bonnier.12 gyldneRegler for Cigarrygere.[ca.1820.]4. – nu næppe br. tæt(t)uere. Barrington.Rejse tilBotanybay.(overs. 1799).79. Primon.Lexicon.(1807). Meyer.). -ede ell. (nu sj.) -te. vbs. -ing (s. d.). (ty. tätowieren (ogs. tätuieren, tatowieren, tatuieren), fr. tatouer, eng. tattoo (tattow); egl. et polynesisk ord) ved en særlig fremgangsmaade (indridsning, -brænding, punktering olgn.; jf. Ar-, Prik-, Sytatovering. Sal.² XXIII.115) frembringe (farvede) ornamenter, billedlige fremstillinger olgn. paa den menneskelige hud; ogs. (fagl.) i videre anv., om særlig mærkning af kød til spisebrug; især m. obj., som dels betegner de frembragte figurer, dels den behandlede person ell. legemsdel. (negrene) tattuere sig, for at have et mere vildt og krigersk Udseende. HCMonrad. Guinea-Kysten.(1822).118. af 1600 mandlige Straffefanger var . . c. 50 pCt. tatoverede. KPont.Retsmed.III.152. (han) har en Drage tatoveret paa sin Underarm. Buchh.SP.162. billedl.: der (var) ikke ét Menneske der saa Diernisses Navn paa Tryk, som ikke fik det tatoveret ind i Hjernen til sine Dages Ende. Soya.Smil saa!(1944).175.

tæt(t)uere, v. se tatovere.