syntetisk, adj. [synˈte^?disg] (gr. synthetikós; til Syntese) 1) (især filos.) vedrørende ell. hørende til en syntese (1) (mods. analytisk); sammenfattende; helhedsdannende. Nyerup.LittM.337. VilhThoms.Afh.I.8.  2) (kem.) dannet ved en syntese (2); fremstillet (kunstigt) ad kemisk vej. fremstille Ammoniak “syntetisk”, d. v. s. direkte af dets Bestanddele Kvælstof og Brint. OpfB.⁴I.439. Syntetisk Kautsjuk. Hage.⁵900.2 overf. syntetisk (: uægte, forloren) Hjertevarme og lueforgyldt Sentimentalitet. DaMag.1953.247.