svag-troende, part. adj. [7.2, 9.6] (ogs. svagt-. Pol.¹/₁₂1939.13.sp.3). (jf. ty. schwachgläubig; nu l. br.) som mangler fasthed, styrke i sit trosforhold; svag (3) i troen. en Svagtroende og en Stærktroende, en Kietter og en Orthodox. Holb.Ep.IV.433. vAph.(1764). VSO. MO. jf. Leth.(1800).