stjæle, v. [ˈsdjæ·lə] (nu kun dial. stæle. DL.6–12–7. Wess.157. FDyrlund. Uds.45. LollGr.68. jf. UnivBl.I.372.392. Feilb. Kort.70). præs. -er [ˈsdjæ^?lər] (Høysg. AG.95) ell. (nu poet., arkais. ell. dial.) stjæl [sdjæ^?l] (Pflug.DP.1092. Holb.Skiemt. B7^v. Trojel.I.31. JPJac.I.43. Flemløse. 160. jf. Feilb. Kort.169) ell. (nu kun dial.) stæl (Moth.S902. LollGr.68. jf. Feilb. Kort.169); præt. stjal [sdja^?l] (stjál. Høysg. AG.95.137) ell. (nu kun dial.) stal (Moth. S902. Holb.Bars.II.12. Cit.1742.(Nystrøm.S. 293). Høysg.AG.137 (stál). FrGrundtv.LK. 267. Esp.331. LollGr.68. jf. Feilb.) ell. staal (JJuel.405. Thorsen.89. jf. UnivBl.I.372.392. Feilb.) ell. stjaal (Lodde.NT.67.279.349. Høysg.AG.95 (stjâal). jf. UnivBl.I.354.372. 392. m. flt.: stiaale. Stampe.II.276); part. stjaalet [ˈsdjå·lət ell. (dagl.) ˈsdjωlət] ell. stjaalen (især som adj., s. d.; ogs. (nu især dial.) efter være ell. blive m. subj. i intk. ell. flt. ell. efter have: Høysg.AG.95. Brenderup.§189.2. OrdbS.(gldgs.-kbh.). jf. Flemløse. 160. Feilb. samt: *hand har stiolen. Clitau. IR.18. sa.PT.156) ell. (nu kun dial.) staalet (Moth.S901. Holb.Hex.II.5. Pamela.I. 304. Brors.283. jf. stolet. Langebek.Breve.74. samt UnivBl.I.392. Esp.331. FrGrundtv.LK. 267) ell. staalen (Rose.Ovid.I.82. Høysg.S. 161. jf. sa.AG.29. især som adj., se stjaalen; efter have: Holb.Jep.IV.6. Gram.(KSelskSkr. III.21). Høysg.AG.95. FritzJürg.nr.85. jf. Feilb.) ell. (ikke i alm. rigsspr.) stjælt (han havde s'gu ku' stjælt til os. KLars.SA.79), (dial.:) stælt (stelt) (OrdbS.(Nordsjæll.). sml. Kort.171).   pass. stjæles, i præt. normalt (i rigsspr.) m. omskrivning, sj. stjales (Grundtv.(OrdbS.). sml.: vi (siger) aldrig: Der stjales en Sølv-skee. Høysg.S.249) ell. stjaltes (Ekstrabl.¹⁹/₁₂1932.6.sp.1), jf. (dial.) stolles (Esp.331). vbs. jf. Stjæl, Stjæleri. (æda. stælæ, stialæ, stiælæ (Brøndum-Nielsen.GG.I.47.51.147), sv. stjäla, no. stjele, oldn. stela, eng. steal, ty. stehlen, got. stilan; jf. stjaalen) 1) paa hemmelig, listig maade bemægtige sig, tage noget, som tilhører en anden (med forestilling om lovstridighed, brud paa ejendomsretten); tage noget paa tyvagtig vis; begaa tyveri.    1.1) i al alm.   uden obj., ofte i forb. m. præp., i udtryk som stjæle af varerne, (penge)-kassen, stjæle fra en olgn. Stæl hand fierde Gang, da bør hand at kagstrygis. DL.6– 17–35. Du skal (1931: maa) ikke stjæle. 2Mos.20.15. Samler Eder ikke Liggendefæ paa Jorden, hvor Møl og Rust fordærver, og hvor Tyve igiennembryde og stiele. Matth.6.19. Ingen bliver hengt, fordi hand stiæler, men fordi hand icke forstaar Konsten at stiæle ræt. Holb.Tyb.V.1. *Trods Lovens Bud . . | Jeg stial fra Brod'ren. Bagges. Ep.64. “Mo'er! Petrine stjæler af Kammerraadens Pindebrænde” . . “Stjæler – hvor kan Du faae saadanne afskyelige Ord i Din Mund! Troer Du Herr Sommerfelt bryder sig om et Par Fyrrepinde?” FritzJürg.nr.2. ZakNiels.EM.7. (han) stjal . . af Pengekasse og Vinkjælder. HKaarsb.F.23. Den næste (husassistent) var meget smaat begavet . . Den tredje stjal (dvs.: var tyvagtig). Soya.GAM.91. om dyr: Han smaskede som en Hund, der overraskes i at stjæle fra Bordet. ErlKrist.BT.35.   med obj. hvo som stjæler et Menneske og sælger det . . han skal visseligen dødes. 2Mos.21.16. Rachel stjal sin Faders Huusguder. 1Mos.31.19. Forgangen Uge stal jeg en Otting Meel af Huset. Holb.Masc.I.11. man stjæler kun, hvad der er en Andens Eiendom. Goldschm.SF.283. vi rejser . . vi oplever noget, saa har vi det, som ingen kan stjæle. LeckFischer.HM.68. om dyr: *En Ulv paa Luur ved Huset gaaer. | Og stjæler Bondens Lam og Faar. Abc.14. *Ræven lakked ad Bondens Gaard . . | der stjal han Bondens den fede Gaas. DanmSanglege.181 (jf. II. lakke 1).   m. h. t. litterært arbejde, der benyttes (plagieres) af en anden forfatter ell. optrykkes (uden vederlag, uden forfatterens tilladelse). Ej din Dosmer! det er saa gammeldags. Det har du staalet af en gammel Comoedie. Holb.Jean.II.2. sa.UHH. Prol.2sc. jeg (dvs.: en redaktør) kan desværre ikke betale stort for Vers – vi plejer jo at stjæle dem. Woel.DG.76. (jf. redelig sp. 544³; spøg.:) to Fantasifigurer . . som (H. C.) Andersen ærligt og redeligt har stjaalet fra en af de østrigske Tryllekomedier. Schyberg.(Pol.²/₉ 1942.8.sp.1).    1.2) i særlige udvidede udtryk m. adv., obj.-præd. olgn. hand krøb over Naboens Planker, og steeg ned i Haven, og stal sin Lomme fuld af Æbler. Holb.Bars.II. 12. Hvis Recepterne have saadan Virkning, skal jeg ved Leylighed stiæle mig nogle Draaber til (dvs.: skaffe mig dem ved tyveri). sa.Rpb.II.2. to unge Mennesker, som . . har gennemført en Ferietur paa Cykle ved at stjæle sig frem (dvs.: skaffe sig det fornødne ved tyveri). BerlTid.³/₈1940.Aft.8.sp.5.   (nu mindre br.) dels svarende til bortstjæle: forvar dine Penge vel, at ingen stiæler dem bort, du kand slaae en Knude om dem med din Skiorte. Holb.11J.V.9. om dyr: (kattene) søgte til mit Huus, og stiæl bort fra mig snart et snart et andet. Robinson.I.230. dels svarende til frastjæle (en noget): O! Hillemænd, den haver jeg tabt, siden skulde jeg soret paa at den var staalet mig fra. KomGrønneg.I.255.    1.3) i særlige udtryk, talem., ordspr. (se videre Mau.II.475ff. Krist. Ordspr.323f.). den, der fjæler, er lige saa god som den, der stjæler, se I. fjæle 1.1. den, som lader sig liste ell. lokke til at stjæle, maa lade sig true (ell. nøde) til at hænge, se IV. liste 1.4, IV. lokke 2.3. den, der lyver, stjæler, se II. lyve 1.3. han stjal læder og gav de fattige et par sko, se II. Læder 1 (jf.: det (er) en daarlig Gudsfrygt at stiæle en Huud for at give den Fattige til et par Skoe. Holb.NF.I.244. sa.Rpb.I.14. Krist. Ordspr.614). nu begynder vi paa ny, sagde tyven, han stjal nytaarsmorgen, se II. ny 5.3. tyve og røvere skulle ikke arve guds rige, men ærlige folk, som stjæle, se Rige 3.1. lukke skrinet, naar pengene er stjaalne, se u. Skrin 1.1. der maa sul til brødet, sagde bagerens hund, den stjal i slagterbutikken, se Slagterbutik. tyv tror, hvermand stjæler, se Tyv.   i sammenligninger. stjæle som en ravn, se I. Ravn 2.1. spec. ved udtryk for hurtig, ilsom (ell. lystig) bevægelse (bort fra stedet): han kører, som han havde stjaalet hest og vogn, se II. køre 2.3. jf.: Niels Udrider kom farende, som om han havde stjaalet Hesten. JHelms.G.94. saa suser I (dvs.: dragonerne) af, som om I havde stjaalet baade Hest og Sadeltøi. Kandarius. LP.75. i danselegen “munken gaar i enge”: *Og se nu, hvor lystigt | de danser de to, | som om de havde stjaalet baade Strømper og Sko. DanmSanglege.98. Krist. BRL.307. Frøken C. (danser) Lanciers og Galopade “saa lystigt som hun havde stjaalet baade Strømper og Sko”. Esm.I.72. jf.: en gammel Biskop (i Jerusalem) løb, som om han havde stjaalet baade Støvler og Sko op imod Høialteret. Scharling.Theolog eller Digter.(1917).174.   i navne paa (ældre) (børne)lege. stjæle faar. Moth.S902. Skattegraveren.1886.I.15. Feilb. stjæle hø i præstens lade. Skattegraveren.1886.I.7.  2) (jf. bet. 3 og magt-, marvstjæle) uden forestilling om egentlig (juridisk hjemlet) ejendomsret; om person, ting, forhold olgn.: paa hemmelig, listig, snild, beregnende maade (uden den anden parts vidende, vilje, ønske) tage, skaffe sig, vinde, lægge beslag paa noget (som tilhører en anden, ikke tilkommer vedk., egentlig havde en anden bestemmelse); hemmeligt, snildt tilvende sig, røve noget, berøve (en) noget; i forb. som stjæle af (noget), stjæle fra (en ell. noget) ell. (især) m. obj.: stjæle noget (fra en), (især tidligere) ogs. stjæle (en) noget bort (Holb.Masc.I.11. Gjel.HS. 161), stjæle en noget fra (Hørn.Moral.I. 94. Holb.HP.I.1) ell. (sj.) af (Rahb.Tilsk. 1796.451), stjæle sig til noget (Lodde.NT. 349), (sj.:) stjæle (dvs.: berøve, frastjæle) en noget (Tode.V.234) olgn. Matth.27.64. *den Ild hand (dvs.: Prometheus) staal fra Himlen ned. Pflug.DP.979. Fru Berg havde siddet ved Vinduet med en Bog og stjaalet det sidste Dagslys. Bang.T.60. (alderen) stjæler hans styrke. AOlr.DH.II.150. den forkølede Ingenu stjal af sit Brystvat og lagde det paa Grenen som Sne. Pol.²⁶/₁₂1927.Till.7.sp.1. Var han bange for, at andre skulde stjæle den rødhaarede Pige fra ham. LeckFischer.KM. 65. Sandingshaandtaget (bør) anbringes, saa det ikke stjæler den knappe Plads for Benene. LokomotivT.1939.34.sp.1. Elevatoren . . standser ikke før den ønskede Etage er naaet, man kan altsaa ikke “stjæle” den undervejs. Pol.²/₁1942.9.sp.3. jf. snyde sig selv for noget (u. III. snyde 3.1): Jeg stall undertiden eet maaltid fra mig (dvs.: for at spare penge). JacBircherod.FF.9.   m. h. t. (arbejds)tid. Hvert Øyeblik, som jeg kunde stjæle fra mine Bøger, tilbragte jeg . . i Vinduet. Ew.(1914).IV.295. *tidt nok . . | Jeg stjæler hele Timer fra min Dont. Boye.WS. 27. jf.: *Vækkeuret stjæler | minutvis Nattens Timetal. KBecker.S.III.72. spec. dels i udtryk for, at ens tid (imod ens ønske) optages, beslaglægges (til skade for vigtigere virksomhed). VSO. Rigsdags- og Embedsvirksomhed ikke stjal, men tog lovformelig min Tid. Tilsk.1928.I.1. ErlKrist.MM.62. dels (jf. Dagtyv; nu l. br. i rigsspr.) i udtryk som stjæle dagen bort (Holb.Masc.II.3. VSO.) ell. stjæle dagen fra vorherre (Moth.S902. CReimer.NB.56), bruge tiden paa daarlig, unyttig maade; drive tiden hen; spilde tiden.   stjæle et kys (jf. IV. Kys 1). Schæfer Stykker (hvori) Indholden er at Schæferinden har stiaalet et Faaer eller et Kys. JSneed.(Plesner.Sneedorff.(1930).159). Gravl.VF.111.   stjæle ens hjerte, (jf. Hjertetyv;  ell. spøg.) (hemmeligt, listigt) vinde ens kærlighed. Absalom stjal Israels Mænds Hjerte. 2Sam.15.6. KomGrønneg.II. 152. *Med konstige Ord og Strængeleg | Hun kunde hvert Hjerte stjæle. Grundtv.Dansk. II.115. Blich.(1920).X.162.   stjæle livet af (Schousbølle.Saxo.183) ell. fra en (Moth. S902) ell. stjæle ens liv, (nu sj.) paa hemmelig, lumsk vis volde ens død. *Jesu Liv hans Lærling (dvs.: Judas) stieler. CFrim. Psalmer.(1794).56.   (rid.:) Tommelfingeren, (der trykkes fast) paa Tøilerne . . forhindrer Hesten i, som det kaldes, at stjæle Tøilerne. PWBalle.R.220. 3) paa hemmelig, listig, snild, beregnende maade udføre en vis virksomhed.    3.1) (jf. indstjæle 1; især ) m. obj. og adv. ell. præp.: hemmeligt, listigt, snildt føre, bringe noget et sted hen, bevirke, at det kommer til (ell. fremkommer paa) et sted. *Da stial min Sang en Taare i dit Øie. Haste.BD.103. Længselen (kunde) komme . . og stjæle sin Mathed ind i Sindet. JPJac.II.67. Han havde igen stjaalet sine Øjne hen paa hende. Pont.LP.VII.147.   stjæle kornet (høet) ind, hjem, i hus, (især landbr., dial.) bringe kornet (høet) i hus lige i det (korte) rette øjeblik, mellem regnbygerne. Thiele.III.8. CReimer.NB.416. Feilb. der kan komme Høstaar, hvor man “skal stjæle Kornet hjem mellem Bygerne”. Pol.²⁶/₈1941.4.sp.4.    3.2) (jf. bet. 3.3) refl., som udtryk for en bevægelse fra ell. til et sted: hemmeligt (uden tilladelse) liste sig, snige sig (af sted). Hvi flyede du hemmeligen og har stjaalet (1931 afvig.) dig fra mig og ikke givet mig det tilkjende. 1Mos.31.27. Der er intet andet Middel, end at vi stiæler os hemmelig af Landet. Holb. Ul.IV.1. (under svangerskabet) maa den unge Mand stiele sig til sin Brud og ikke see hende uden om Natten. Kraft.VF.83. *Hun stial sig ud, naar Soel gik ned. Rahb. PoetF.I.209. *I et Kammer . . ind jeg stjal mig. Hrz.Lyr.I.55. (hun) stjal sig hemmeligt i Biografen. AaDons.DU.23. om dyr: *Reven . . sig tilbage stial. Holb.Metam.26. spec. (jf. II. paa 2.7) i forb. stjæle sig (ind) paa en. Moth.S902. vi (vil) ei stiæle os paa dem i Søvne. Mall.SgH.65. Grundtv.Snorre. III.345. om dyr: (ræven tager) ligeledes Harekillinger . . naar han kan stjæle sig paa dem i Sædet. Blich.(1920).XVI.70.   (især ) overf., dels (jf. bet. 3.3) om person: Stjele sig fra, (en Materie) afhandle den slet, gjennemgaae den slet. Leth.(1800). (ved) en uvilkaarlig Gestus har (man ofte) faaet Leilighed til at stjæle sig ind i et Menneske. Kierk.V.5. dels om ting i bevægelse, frembrydende følelse olgn.: *Dybt i hans marterfulde Hierte | Fortvivlelsen sig langsom stial. Bagges.Ungd.II.41. *frem et Suk sig stjal | I hendes Hjerte. PalM.AdamH.I.72. en varm og levende Barnehaand stjal sig ind i min. AWinding.SD.3. spec. om taare: den stille Taare, der ofte stiæler sig af Øiet, maae hun skiule. Rahb.Tilsk.1793.136. AGnudtzm.Mads BrillesHerregaard.(1910).169.    3.3) (svarende til bet. 3.2) refl., i udtryk for en hemmeligt (uden tilladelse) øvet aandelig ell. legemlig virksomhed, handling, i forb. stjæle sig til (især m. flg. inf.), hemmeligt (uden tilladelse) liste ell. snige sig til (at gøre noget). naar Kong Senacherib . . lod Nogen ihjelslaae, stjal jeg mig til at begrave denne. Tob.1.18. hun stiæler sig idelig til at læse gode Bøger. Holb.Philos.I.5. Far . . forbød os at sees, og saa maatte vi stjæle os til det (dvs.: at ses). Rode.Dg.128. spec. m. h. t. (stjaalent) øjekast olgn.: jeg, som . . kun havde stiaalet mig til at kaste et Øie paa hende, og der nu torde . . beskue hende! Rahb. ProsF.III.36. Gylb.(1849).VIII.69. jf. bet. 2.2: nu kommer jeg her for at stjæle mig til en Vished – for at lure. Hostr.T.141.2 stjæle billedet, se Billede 1.3 S.   

stjæle-, i ssgr. af stjæle (1); saaledes fx.: ved at gaae hans Excellence troelig til Haande i hans Ran, havde (sekretæren) erhvervet sig den fuldkomneste Stiælefrihed for sig og for sine. Rahb.Fort.II.53. da de intet stjæleværdigt fandt i forskellige Skuffer, gik de i Lag med Pengeskabet i Kontoret. Pol.⁵/₄1907.4.   (nu næppe br.) til stjæle (2-)3, om kvaksalverkur olgn.: skulde vi vel saa begiærlig tage imod det eller det Venne-Raad, imod saa mangen stiæle- eller hemmelig Cuur, dersom vi vidste hvor stor Fare vort Liv og Sundhed derved løber. SundhedsMagazin.(1763).A3^v.   især (med. ell. ) i udtryk for (sygelig) tilbøjelighed til at stjæle, tyvagtighed, navnlig som overs. af Kleptomani (ell. som tilsvarende adj.): Stjæle-drift (GadsMag.1930. 45), -lyst (Wess.102. Det nyAarh.II,1.135), -lysten (D&H.), -syg (JSMøll.MB.74f.), -syge (vAph.(1764).662. KliniskOrdbog. (1921).232. jf. stjæle 1.1 slutn.: (Shakespeares) Modstandere (beskyldte ham for) “Stjælesyge ved Oversættelse” (filching by translation). Brandes.Shakespeare.II.(1895). 188).