Smaa-sind, et. (sj. Smaat-. KMunk.(Dag Nyh.¹⁹/₄1936.11.sp.2)). sind, tænkemaade, der er præget af smaa forhold, egoistisk indstilling; smaalig tænkemaade; snæversyn; mangel paa udsyn, storsind. det småsind, det forkyntte, åndeligt usunde væsen, hvoraf her er så meget. FrHamm.Levn.I.163. en Verden af Smaafolk med Smaasind. Brandes.IX.97. Soph Clauss.R.140. Hver Gang en stor Sag skal løses er det Bønderne, der viser Smaasind. KnudPouls.Va.178.

smaa-sindet, adj. 1)   som har ell. vidner om smaasind. *Prøvens store Time var kommen; | fandt den kun en smaasindet Æt? Lemb.D.129. kritikkens småsindede indvendinger. ADJørg.III.510. Sv La.HjG.146. 2) (dial.) vægelsindet; tvivlraadig; fortvivlet; som tager sig noget nær. MDL. Feilb. UfF.